Foto: Kenneth Dahl

Forskere undersøger erhvervsmuligheder i Kujalleq

Et hold forskere fra Grønland, Færøerne og Danmark er på jagt efter succeshistorier fra erhvervslivet i Sydgrønland.

- Vi vil egentlig gerne forstå de familier og mennesker, der har turisme og fiskeri som deres erhverv: Hvad forstår de som bæredygtig erhvervsudvikling? Og hvad vægter de højt og hvorfor? siger antropolog Rikke Becker Jacobsen fra Aalborg Universitet til KNR.

Sammen med forskere fra Grønlandsk Naturinstitut og Færøernes Universitet skal hun i løbet af vinteren og foråret undersøge nye tendenser inden for fiskeri og turisme hos mindre selskaber i Sydgrønland.

LÆS OGSÅ Kruse benægter Olsvigs afskaffelse af kvotefrie zoner

Det er især gode oplevelser og råd fra virksomhedsejerne, som forskerne er ude efter. Blandt andet for at høre om det er muligt at kombinere de to brancher hen over året.

- Det er lidt succeshistorierne, vil gerne vil høre. Forstå, hvad der fungerer godt og forstå, hvis der er nogle små virksomheder, der synes, de har en meget bæredygtig måde at bedrive deres virksomhed på, siger Rikke Becker Jacobsen.

LÆS OGSÅ Kujalleq raser over udsættelse af lufthavne

De senere år har der på landsplan været fokus på at udvikle nye brancher, som kan skabe arbejdspladser og indtægter.

Men de nye veje kan sagtens opstå inden for de traditionelle erhverv som fiskeri og turisme – eventuelt i kombination, siger Rikke Becker Jacobsen.

- For eksempel taler man om fødevareområdet som et område, der kan udvikles yderligere – at man kan få mere ud af fiskeressourcen for eksempel. Der er mange rapporter, der peger på, hvordan man kan udvikle de eksisterende erhverv yderligere.

LÆS OGSÅ Suka finder departementschef i Kujalleq

Undersøgelsen skal munde ud i en rapport fra Nordisk Ministerråd, hvoraf resuméet vil blive udgivet på grønlandsk.

Rikke Becker Jacobsen vil fra 9. til 18. januar forsøge at opstøve historier fra erhvervsdrivende i Narsaq.

Fra 9.til 12. april vil forskerne være i Qaqortoq til workshop og møder. Personer, der er interesserede i at deltage i undersøgelsen, kan tilmelde sig på rbj@ifm.aau.dk
 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt

...og meget mere!