Kujalleq raser over udsættelse af lufthavne
Det har affødt en kraftig reaktion fra Kommune Kujalleqs kommunalbestyrelse, der onsdag har sendt et åbent brev til Naalakkersuisut om sagen.
- Den samlede kommunalbestyrelse i Kommune Kujalleq skal på det kraftigste opfordre Naalakkersuisut til straks at søge en ændring af Kalaallit Airports A/S’s planer om at nedprioritere Qaqortoq lufthavn, hedder det i brevets første linjer.
Det selvstyreejede selskab Kalaallit Airports, der skal stå for byggerierne af nye lufthavne i Qaqortoq, Nuuk og ilulissat, meddelte tirsdag, at selskabet var glad for, at der med finansloven blev lagt en ny tidsplan, da den oprindelige tidsplan indebar en risiko for overophedning i byggebranchen her i landet.
LÆS OGSÅ Finansloven udskyder nye lufthavne
Det har kommunalbestyrelsen i Kujalleq dog ikke forståelse for:
- Der er bestemt ikke overophedning af økonomien i Kommune Kujalleq, tværtimod skriger vi på investeringer og arbejdspladser, skriver kommunalbestyrelsen i brevet og fortsætter:
- Vi beklager tonen, men gennemgangen af det netop vedtagne finanslov for 2018 og dennes tekstanmærkninger vedrørende lufthavnsbyggerierne gør, at vi er tvunget til den hårde og krævende dialog.
Ifølge den nye tidsplan skal alle tre lufthavnsprojekter stå færdige i 2022, og anlægsarbejdet i Qaqortoq skal begynde i foråret 2019.
LÆS OGSÅ Hastelov om lufthavnsfinansiering slap igennem
LÆS OGSÅ Finansloven udskyder nye lufthavne