Finansloven udskyder nye lufthavne
Den oprindelige plan lød, at Ilulissat og Nuuk skulle åbne deres nye lufthavne i 2021, mens Qaqortoq allerede i 2020 kunne fejre deres nye landingsbane. Men med vedtagelsen af finansloven blev de planer udskudt.
I stedet kan alle tre byer sætte kryds i 2022, når deres lufthavne efter den nye plan står færdig.
LÆS OGSÅ Naalakkersuisut vil sende op mod 2,1 milliard kroner videre til lufthavne
Den nye tidsplan blev vedtaget sammen med en større plan for finansiering af de nye lufthavne i finansloven, som koalitionen vedtog i sidste uge. Ændringen vækker glæde hos administrerende direktør i Kalaallit Airports A/S, Steffen Ulrich-Lynge.
- Det er en bedre tidsplan. Den oprindelige var meget forceret. Vi kunne godt have løst opgaven, men det var med en risiko for ophedning på byggemarkedet, siger han.
Du kan læse mere om finansieringen af de nye lufthavne her.