Forskerne Anton Grau Larsen (t.v.) og Morten Fischer Sivertsen fra Roskilde Universitet og Copenhagen Business School står bag kortlægningen af Grønlands magtelite. De forsvarer metoden bag kortlægningen.Foto: Klaus Vedfelt

Forskere forsvarer magtrapport: Dataindsamling foregik uafhængigt af sprog

Oplysninger om magtfulde netværk og poster i Grønland er indsamlet på tværs af sprog, siger forskerne bag rapporten "Grønlands magtelite".

Det har vakt kritik, at en kortlægning af magten i Grønland ikke undersøger personlige relationer og sprogkundskaber hos de udpegede magtpersoner.

Det er de to politiske iagttagere, Martha Labansen og Kuupik V. Kleist, som udtaler sig kritik til KNR om kortlægningen.

Men forskerne bag kortlægningen, Morten Fischer Siverthsen fra Roskilde Universitet og Anton Grau Larsen fra Copenhagen Business School, forsvarer deres arbejde.

LÆS OGSÅ Kritik af magtrapport: Mangelfuld og for dansk

Al data er indsamlet fra offentlig, tilgængelig registrer og opgørelser - for eksempel Det Centrale Virksomhedsregister - kaldet CVR-registret, som registrerer alle virksomheder i Grønland. Også opgørelser over personer i Selvstyret, kommuner, organisationer, bestyrelser og råd er taget med til at kortlægge i alt 456 netværk.

Det omfatter kortlægningen "Grønlands magtelite"
 

Kortlægningen af magteliten i Grønland er sket ud fra oplysninger om poster og netværk, der er offentligt kendte - lige fra Inatsisartut, Naalakkersuisut, bestyrelser, organisationer, råd og nævn mm.

Den tager altså ikke højde for, hvem der mødes i sportsklubben, til kaffemik eller på fisketur, eller om personerne er i familie med hinanden.

I kortlægningen er der heller ikke blevet set på, hvdem der primært taler grønlandsk, dansk eller begge sprog.

- Indsamlingen af data er således her uafhængig af sprog. På samme måde forefindes oplysninger om Selvstyret og kommunerne samt lister over høringsparter fra civilsamfundet ved lovforslag på begge sprog. Kritikken rammer derfor ved siden af i de fleste tilfælde, skriver forskerne i en mail til KNR.

Særligt Martha Labansen kritiserer det manglende fokus på sprog og siger, at det er 'klart, for forskerne forstår ikke grønlandsk og har aldrig snakket med en grønlandsksproget'.

Morten Fischer Siverthsen og Anton Grau Larsen anerkender, at de som danske forskere kan være påvirket af ikke at kunne grønlandsk. Men, skriver de til KNR:

- Hvis det er krav, at man skal kunne tale grønlandsk for at forske i Grønland, vælger man en masse interessante analyser fra på et noget tvivlsomt grundlag.

Forskere: Private relationer er også interessante

En del af kritikken går også på, at forskerne ikke har undersøgt, om personerne i kortlægningen kender hinanden privat.

Det kan spille ind på, hvem der er magtfuldt i det grønlandske samfund, mener Martha Labansen og Kuupik V. Kleist.

Men det er svært videnskabeligt at kortlægge, hvem der kender hianden privat og hvordan, mener Morten Fischer Siverthsen og Anton Grau Larsen. Det ligger uden for den model, som forskerne har brugt.

LÆS OGSÅ Sådan er Grønlands 123 mest magtfulde forbundet med hinanden

De anerkender dog, at det kunne være interessant at se nærmere på.

- Vi anerkender samtidigt vigtigheden af at undersøge de uformelle netværk, som nok ville kræve en mere kvalitativ undersøgelsesstrategi i form af for eksempel feltarbejde eller dybdegående interviews, skriver forskerne til KNR.

Rapporten "Grønlands magtelite" er blevet til i et samarbejde med Transparency International Greenland og Ilisimatusarfik.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl