Forsker om Parisaftalen: Jollemotorerne skal nok ikke køre på strøm fra i morgen
Når Grønland tiltræder FN’s Parisaftale, vil de grønlandske borgere ikke blive synderlig påvirket af tiltrædelsen. I hvert fald ikke til en start.
Sådan lyder vurderingen fra Pelle Tejsner, der er socialantropolog med speciale i klimaforandringer og lektor ved Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik på Ilisimatusarfik.
- Jeg tror ikke, det bliver et spørgsmål om, at i morgen skal alle jollemotorerne køre på elektronisk strøm. Det er slet ikke det, vi taler om, siger han.
Når Grønland tiltræder Parisaftalen, forpligter politikerne sig til at udvikle en klimastrategi. Strategien skal indeholde et nationalt bidrag (NDC) til at reducere den globale udvinding af drivhusgasser (CO2).
I en pressemeddelelse har naalakkersuisoq for landbrug, selvforsyning, energi og miljø, Kalistat Lund fra Inuit Ataqatigiit, sagt, at en klimastrategi vil blive udarbejdet i samarbejde med borgerne og erhvervslivet.
- Strategien skal indeholde klimamålsætninger og lægge retning for, hvordan Grønland kan opnå økonomisk vækst sammen med den grønne omstilling, siger Kalistat Lund.
For NDC’en tager forbehold for de omstændigheder, der gør sig gældende for hvert enkelt land.
- Det er en af grundene til, at der er så mange lande, der er med i aftalen. Den lægger op til, at der skal være en vis form for fleksibilitet i den måde, landene vælger at tiltræde aftalen, siger Pelle Tejsner.
Derfor bliver det helt op til politikerne at bedømme, hvor og hvordan Grønland vil reducere sit CO2-udslip.
Forhindrer ikke økonomisk vækst
Når Grønland tiltræder Parisftalen, vil politikerne gå ind og kigge på, hvor Grønlands industrielle udvikling lægger sammenlignet med store industrilande såsom USA og Kina.
- Her vil man så kunne tilgodese Grønlands behov for yderligere industrialisering og vise forståelse for, at Grønland ikke har en lige så høj CO2-udvinding som de andre store industrilande, siger Pelle Tejsner.
Det vil give Grønland et luftrum til at udvikle mere indenfor for eksempel fiskeri eller råstoffer, uden at det går i uoverensstemmelse med Parisaftalen.
- Men på et tidspunkt om måske 20 til 30 år, skal politikerne finde ud af, hvordan de kan begrænse den CO2, som industrien udleder, siger Pelle Tejsner.
Grøn energi
Fordi Grønland ikke er den største synder af CO2-udvinding, tror Pelle Tejsner, at politikerne i højere grad vil begrænse vores CO2-udslip ved at tilpasse sig den grønne omstilling.
Ifølge lektoren har Grønland et stort potentiale indenfor grøn energi, fordi landet har god mulighed for at udnytte vedvarende energi. Det kan for eksempel være vand- og vindkraft eller CO2-filtreringsanlæg, som man har på Island.
- På kort sigt tror jeg ikke, at vi skal være bekymret for, at der kommer nogen store skatteafgifter, siger Pelle Tejsner.
Det næste skridt for politikerne er at sætte nogle konkrete mål, som de mener, at Grønland kan leve op til.
Naalakkersuisut forventer at aflevere Grønlands klimastrategi til FN’s Klimakonvention (UNFCCC), så den får effekt fra 2030.
