Forsker om dansk regeringsgrundlag: Det mest interessante står uden for teksten
Det var efter rekordlange forhandlinger, at den nye danske regering tirsdag kunne præsentere et regeringsgrundlag.
Under ordene ‘et ligeværdigt rigsfællesskab’ udfolder den nye regering også sine målsætninger for Grønland og Færøerne.
Det sker efter flere møder med de grønlandske folketingspolitikere Naaja H. Nathanielsen (IA) og Qarsoq Høegh-Dam (N).
Spørger man Ulrik Pram Gad, der er lektor ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), er det dog det rundt om regeringsgrundlaget, som springer mest i øjnene.
Han fremhæver, at der virker til at have været et godt samarbejde mellem Naaja H. Nathanielsen og Qarsoq Høegh-Dam.
- Det er i hvert fald et stykke tid siden, vi sidst har set det fra de grønlandske folketingsmedlemmer, siger Ulrik Pram Gad, der forsker i arktisk politik.
Kræver pres fra naalakkersuisut
Samtidig påpeger Ulrik Pram Gad også, at Naaja H. Nathanielsens ønske om en grundlovsreform ikke har fundet vej til regeringsgrundlaget.
- Naaja H. Nathanielsen brugte relativt mange kræfter i offentligheden på at tale om en grundlovsændring for at give bedre plads til udenrigspolitikken.
- Det er i hvert fald skruet ned i teksten til det mindst mulige. Så det er to bemærkelsesværdige ting, siger forskeren.
Naaja H. Nathanielsen gik til valg på at styrke Grønlands selvstændige stemme, og det kræver ifølge hende ændringer i både grundloven og selvstyreloven.
I dag er det Danmark, der varetager den overordnede udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik på vegne af Rigsfællesskabet.
IA-politikeren erkendte selv, at hun “stod for foden af en meget stejl bakke”, da hun bragte en grundlovskommission på banen. Det skyldes ifølge Ulrik Pram Gad, at det nærmest er et “umuligt projekt” at ændre grundloven.
Selvom Naaja H. Nathanielsen ikke fik ønsket igennem om en grundlovskommission, glæder hun sig dog stadig over dele af regeringsgrundlaget.
I det lyder det blandt andet, at “regeringen vil sikre sig, at information deles uden unødigt ophold med naalakkersuisut samt fuld involvering i beslutningsprocesser med udenrigspolitisk betydning for Grønland.”
- For os er det et skridt i den rigtige retning. Det er at udfordre grundlovens bestemmelser på det udenrigspolitiske område. Så må vi tage de skridt, der kommer, og kæmpe for dem, sagde hun under et interview til KNR tirsdag.
Spørgsmålet om udenrigspolitiske beføjelser
Spørger man Ulrik Pram Gad, kan spørgsmålet om de udenrigspolitiske beføjelser godt gå hen og blive svært.
Ifølge ham har den danske regering gjort sig “alvorlig umage” i de senere år for at inddrage Grønland og dele information.
- Men selve det her med at overlade udenrigspolitisk kompetence, dér har man holdt fast i, at det ikke kan ske i forhold til grundloven, siger han.
I regeringsgrundlaget står det fortsat, at regeringen vil fortsætte dialogen med naalakkersuisut om modernisering af rigsfællesskabet.
Der er blandt andet tale om øgede udenrigspolitiske beføjelser i forlængelse af det såkaldte tvistløsningsnævn med tre højesteretsdommere.
- Den åbning kan muligvis føre til noget, men det vil som udgangspunkt kræve, at der er nogle højesteretsdommere, der vil hælde Justitsministeriets grundlovsfortolkning ned af brættet på det her område, siger Ulrik Pram Gad.
Kræver flere fagfolk
Naleraqs Qarsoq Høegh-Dam har under regeringsforhandlingerne stået hårdt på, at alle de områder, Danmark har ansvaret for i Grønland, skal leve op til standarden.
Derfor var han også glad, nu hvor det står sort på hvidt, at den nye regering vil arbejde for, at standarden på områderne “bliver bragt op på et nutidigt niveau i indeværende periode – med respekt for grønlandsk sprog og kultur”.
Danmark har i dag ansvaret for godt 30 områder i Grønland.
Ifølge Ulrik Pram Gad kan det dog blive udfordrende at leve op til.
- Dér, hvor det er svært, er i forhold til politi, domstole og kriminalforsorgen. Det er både et spørgsmål om penge, men det er også et spørgsmål om mandskab. Om man kan tilkalde flere fra Danmark, eller om man kan konkurrere på det grønlandske arbejdsmarked om at få grønlandsk arbejdskraft ind i de her institutioner, siger han og fortsætter:
- Det er så spørgsmålet, om man vil mangle dem andre steder eller i det grønlandske erhvervsliv.
