Forsker: Møgvejr og ufokuseret valgkamp er skyld i historisk ringe valgdeltagelse

I Nuuk var der kun 60 procent, der stemte. Det havde været lettere at svømme frem til valgstedet end at gå, mener samfundsforsker. 
Lang kø foran Inussivik i Nuuk på valgdagen. Foto © : KNR
10. april 2021 11:17

Den ringeste stemmeprocent nogensinde. 

Det er det kedelige faktum efter tirsdagens valg til Inatsiartut, kommunerne, menighedsråd – og i bygderne også til bygdebestyrelsen. 

ValgdeltageIsen gennem årene

 

1979: Stemmeprocent: 69,6

 

1983: Stemmeprocent: 75,1

 

1984: Stemmeprocent: 66,8

 

1987: Stemmeprocent: 69,6

 

1991: Stemmeprocent: 67,1

 

1995: Stemmeprocent: 69,6

 

1999: Stemmeprocent: 76

 

2002: Stemmeprocent: 74,6

 

2005: Stemmeprocent: 74,9

 

2009: Stemmeprocent: 71,3

 

2013: Stemmeprocent: 74,2

 

2014: Stemmeprocent: 72,9

 

2018: stemmeprocent 71,9 

 

2021: Stemmeprocent 65,8 

 

Kilde: Inatsisartut

65,8 procent af os satte kryds på en stemmeseddel, og i Nuuk var stemmeprocenten helt nede på 61 procent. 

Vejret i hovedstaden var noget skidt det meste af valgdagen – men selve valgkampen efterlod desværre også vælgerne med en del forvirring, vurderer Birger Poppel, der er samfundsforsker på Ilisimatursarfik.

- Den lave valgdeltagelse i Nuuk har betydet meget for den samlede deltagelse til valget i hele Grønland, siger han.

Surt at være dårligt gående

For hvis stemmeprocenten skulle have været den samme som ved sidste valg, skulle 2500 flere i hele landet have sat et kryds på en stemmeseddel. 

I Nuuk alene skulle 1200-1300 flere have gjort deres demokratiske pligt for at ramme samme stemmeprocent som ved sidste valg i 2018. 

Så hvorfor blev vælgerne hjemme?

- I Nuuk var der ét valgsted. Vejret var dårligt om formiddagen. Adgangforholdene var fuldstændigt uanstændige. Hvis man var dårligt gående, var det svært at komme frem. Jeg er helt overbevist om, at valgstedets placering her i Nuuk er årsag til, at en del mennesker har givet op, siger Birger Poppel.

Ikke meget snak om fiskeri 

Sportshallen Inussivik i Nuuk ligger lidt væk fra en stor vej. Busserne kører ikke direkte dertil, og det betød, at man på valgdagen skulle gå eller køre  på en smal vej i tøvejr. Nogle steder vadede man nærmest i opkørt slushice til op over anklerne. 

- Hvis du havde været sportssvømmer havde det været lettere at nå frem til valgstedet end som dårligt gående og ældre. Det var ikke godt nok, siger Birger Poppel, der mener, at et enkelt valgsted i Nuuk er alt for lidt til byens godt 13.000 stemmeberettigede.

- Der kunne være et valgsted i hver bydel eller i det mindste kunne valgstedet have været i midtbyen, så ingen skulle have været ude på dybt vand for at nå frem.  

LÆS OGSÅ Vælgere i Nuuk: Kuannersuit og socialområdet afgør krydset

Men tøvejr og tæt trafik kan dog ikke bære ansvaret for den historisk lave stemmedeltagelse alene. Valgkampen var i sig selv også guf for sofavælgere. 

- Mit indtryk af valgkampen er, at der manglede fokus, siger Birger Poppel.

Det samme vurderede hans kollega, samfundsforskeren Rasmus Leander, til KNR lige før påske. Han kaldte valgkampen for både ”flagrende”, ”ufokuseret” og ”en omgang spredt fægtning”.

LÆS OGSÅ Vælgere til vælgermøde i Nuuk: Vi blev ikke meget klogere

Blot et enkelt emne stod hurtigt som et fikspunkt:

- Kuannersuit stod krystalklart, og den er gået klart ind hos vælgerne. Sociale problemer og blev der også fokuseret på med blandt andet handicappede og ældre – men fiskeriet og dets udfordringer, finansieringen af de mange forslag og lufthavnspakken fyldte ikke meget, siger Birger Poppel.

Så flere valgte at blive hjemme i sofaen i stedet for at gå ned i stemmeboksen. Hvad er problemet i det?

- Problemet med en lav valgdeltagelse er, at hvis folk ikke er engagerede og stemmer, så er der heller ikke meget engagement efter et valg. Det vil betyde mindre tillid til politikerne. Så en lav deltagelse kan få folk vil føle sig mindre forpligtede, fordi de ikke selv føler, at de har andel i det, politikerne beslutter sig for.    

- Hvorfor skal man for eksempel respektere et forsamlingsforbud, hvis man ikke har respekt for de politikere, der har besluttet det?, siger Birger Poppel.

Kommuneqarfik Sermersooq: Vi gjorde, hvad vi kunne

Valgleder i Kommuneqarfik Sermersooq, Frederik Lundblad, forklarer, at kommunen gjorde alt for at forhindre de lange køer på valgdagen. 

- Vi vidste godt, at der ville være udfordringer med coronarestriktioner og valgstedet, så vi opfordrede alle borgere til at brevstemme så meget som muligt før valgdagen, siger han. 

- Men vi modtog kun 1.554 brevstemmer her i Nuuk. Vi havde håbet, at antallet ville havde været større for at minimere problemet og køen på valgdagen.

LÆS OGSÅ Nuuk: Antallet af brevstemmer er fordoblet

Selvom kommunen valgte at bruge Inussivik, som er større end det sædvanlige stemmested Godthåbhallen, var coronaregler grunden til, at køen blev lang. 

Der skulle holdes afstand, og der var derfor mindre plads til at bruge i den store sporthal.

Og med hensyn til vejrforholdene:

- Vi er ikke selv herre over vejret. Vi havde på forhånd truffet nogle forholdsregler før valgdagen – vi fik ryddet sneen ved Inussivik dagen før klokken 23. På dagen havde vi også snerydning. Samtidig havde vi også vandpumper for at undgå oversvømmelser i nærheden, forklarer han. 

Men hvorfor kan der ikke bare være flere valgsteder i Nuuk?

- Med det valgsystem vi har i dag, så vil det være en kæmpe udfordring. Vi kontrollerer stemmerne med papir og ikke digitalt. Det vil give os en kæmpe udfordring med at kontrollere hvem, der har stemt og hvem, der ikke har stemt, hvis vi har flere valgsteder, siger han. 

 

Foto © : KNR

Stemmestedet Inussivik lukkede en time efter alle andre. Josephine Singertât-Jørgensen måtte vente længe i køen.