Forsker: Hæv niveauet på begge sider i retten, ellers vælter skamlen
Anklagerne savner juridisk uddannede personer i landets fire kredsretter, hvor der som udgangspunkt hverken er dommere, forsvarere eller anklagere med en jurauddannelse.
Egentlig er der bred enighed om, at der i den ideelle verden udelukkende ville være jurauddannede i kredsretterne, men uenigheden ligger i, hvordan man kommer derhen.
LÆS OGSÅ Lovforslag: Ofre og vidner skal beskyttes bedre i retssager
Både Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder mener, at der er en ubalance, når ikke alle sager bliver behandlet af "juridiske aktører".
De sammenligner det med en trebenet skammel, hvor borgerens retssikkerhed ligger, og hvis den ene er stærkere end den anden, så tipper retssikkerheden.
Forældet retsplejelov
Repræsentanterne i kredsretterne:
Dommer:
Kredsdommere gennemgår et kursusforløb på 2 år og 3 måneder. I resten af Rigsfællesskabet skal dommerne som minimum have en kandidatuddannelse i jura.
Forsvarer:
En person over 18 år, som dommeren ved Retten i Grønland har godkendt, og som har gennemgået en speciel forsvareruddannelse. Alternativt møder såkaldte hjælpeforsvarere, hvis det ikke er muligt at få en autoriseret forsvarer.
I nogle sager møder en jurauddannet forsvarer.
Anklager:
Som udgangspunkt er det politibetjente, der møder som anklagere i kredsretterne.
I nogle sager møder en jurauddannet anklager.
Kilde: Retsplejelov for Grønland.
Systemet bygger på en omkring 70 år gammel retsplejelov, som har svært ved at følge med udviklingen. Det fortæller Annemette Nyborg Lauritsen, der er lektor på afdeling for samfundsvidenskab på Ilisimatusarfik og forsker inden for kriminalvidenskab.
- Det er den gamle retsplejelov fra 50'erne, der ligger til grund for det, fordi man ikke kunne få grønlandsksprogede jurister, og det er jo væsentligt, at det er dommer og forsvarere, der har indblik i samfundet og kan tale sproget, siger hun og fortsætter:
LÆS OGSÅ Både anklagere og politi vil have flere juridisk uddannede i kredsretterne
- Men samfundsudviklingen har gjort, at der opstår nogle juridiske kompleksiteter, der måske kan være svært at forstå for lægfolk.
Der er dog løbende sket en opjustering af uddannelsen i kredsretterne - både med en særlig uddannelse for kredsretsdommere og også kursusforløb for forsvarer.
Men lektoren er derfor enig i, at det bedste ville være at få juridisk uddannede til at behandle sagerne i kredsretterne.
Retssikkerheden tipper
Fra Selvstyret lyder det, at det ikke er muligt, at man på én gang kræver, at både anklagere, forsvarere og dommere skal være juridisk uddannede.
Derfor foreslår anklagernes tillidsrepræsentant, at man bør starte med anklagerne.
- I hvert fald som minimum i sager om grov kriminalitet - altså drab, voldtægter eller overgreb mod børn - der bør det altid være en juridisk uddannet anklager, for at sikre at både tiltalte, men også offeret får den rigtige juridiske behandling i kredsretten, siger Emil Maegaard-Hoffmann, der er anklagernes tillidsrepræsentant.
LÆS OGSÅ Efter kritik fra Aki-Matilda Høegh-Dam: Kredsdommere er dygtige
Det er dog ikke et forslag, der møder opbakning - hverken fra Selvstyret eller eksperter.
- Jeg synes, at man laver en ubalance, hvis man løfter den ene af rettens tre aktører. Så vil anklagemyndigheden stå væsentligt stærkere end forsvarerne og dommerne.
- I forvejen er forsvarerne dårligst stillet. Det er et bierhverv, så det er ikke nogen, der beskæftiger sig med det på fuld tid. De skal passe deres arbejde ved siden af, så man kan måske endda sige, at man burde starte med at løfte dem, siger lektor Annemette Nyborg Lauritsen.
Hun bakkes op af Lise Dalsgaard, medlem af Grønlands Råd for Menneskerettigheder med fokus på retssikkerhed.
- Man kan sagtens sammenligne det med en trebenet skammel, hvorpå borgerens retssikkerhed skal hvile. Hvis man kun hæver det ene ben, vælter skamlen, og retssikkerheden sættes over styr. Det samme gælder, hvis man hæver to ben, siger hun.
Domstolene er et dansk ansvarsområde, og debatten sker, mens der i Danmark forhandles om et politiforlig, der skal slå fast, hvad politiets og anklagemyndighedens penge skal bruges på fra 2021 til 2024.
