Formand for Peqqissaasut Kattuffiat: Politikerne har ladet stå til i for lang tid 

Lange arbejdsdage, få kollegaer og et stresset arbejdsmiljø.

Hverdagen for mange af landets sygeplejersker er hektisk, og de skal løbe hurtigt. Der er nemlig alt for få hænder i sundhedsvæsenet – et problem, der i flere år har givet politikerne alvorlige panderynker.

Alligevel har politikerne ikke gjort nok for at gøre erhvervet attraktivt, mener Ken Jensen, der er formand for Peqqissaasut Kattuffiat (PK), sygeplejerskernes fagforening.

- Det er rigtig vanskeligt at skaffe nye sygeplejersker. Det skyldes for det første, at vi ikke har en god løn. Samtidig har vi en lang arbejdsuge, der har konsekvenser for familielivet, og huslejen på de boliger, sygeplejerskerne bliver tilbudt, er ofte høj. Det resulterer i, at det ikke bliver attraktivt at være sygeplejerske og søge ind i faget. Og det lider vi under, siger han.

Ken Jensen estimerer, at man i dag kun kan dække en tredjedel af de cirka 300 sygeplejerskestillinger, der er i landet.

- En stor del af de uddannede sygeplejersker er forsvundet ud af faget igen, fordi de har oplevet, at forholdene var for ringe. Nogle har søgt andre jobs her i Grønland, og andre er flyttet til Danmark og arbejder der. Så vi har en del grønlandske sygeplejersker, der ikke arbejder i faget længere, siger Ken Jensen.

Har ikke anerkendt forholdene

Men hvordan gør man det mere attraktivt at flytte hjem? Flere politikere gruer over netop dét spørgsmål.

IA’s folketingspolitiker, Aaja Chemnitz, formand for Demokraatit, Jens-Frederik Nielsen, og næstformand i Atassut, Bentiaraq Ottosen, har tidligere nævnt blandt andet en styrkelse af sundhedsvæsenet som en væsentlig faktor i at få flere til at flytte hjem.

Spørger man Maria Ackrén, der er professor i Politologi ved Instituttet for Samfund, Økonomi og Journalistik på Ilisimatusarfik, er det ikke et enestående problem for Grønland. Også andre selvstyrende områder har kæmpet for at få flere uddannede til at flytte hjem igen.

En debat, der blandt andet har været på den politiske dagsorden på Færøerne, Åland og Catalonien.

- Man har lavet kampagner, hvor man har forsøgt at få folk hjem, som har taget uddannelse i udlandet. Det har man gjort ved at lokke med billigere boliger, et bedre familieliv og højere lønninger, har Maria Ackrén tidligere sagt til KNR.

Og det er nogle af de initiativer, Ken Jensen efterspørger herhjemme.

- Jeg synes ikke, at man har været gode nok til at anerkende, at de forhold, der er omkring sundhedspersonalet ikke er gode nok. Jeg synes helt klart, at man skulle se på, hvordan lønnen er i konkurrerende lande. Jeg er klar over, at de ikke kan matche de norske lønninger, men vi kan gøre noget, der ligner det.

Kortere arbejdsuge og billigere boliger

Formanden for PK mener blandt andet, at politikerne bør genoverveje en 40-timers arbejdsuge. Og så mener han, at boligerne bliver nødt til at være billigere, hvis man skal holde på sygeplejerskerne.

- Man har fra politisk side ladet stå til i for lang tid. Når man nu skal til at stemme på politikerne, må man holde dem ansvarlige for, hvad det er, de vil. De skal til at gøre noget andet, end det de har gjort indtil nu, siger Ken Jensen.

Tilbage i 2023 landede politikerne i Inatsisartut en sundhedsaftale, der blandt andet skulle sikre bedre behandling af akut sygdomme, kræftbehandling og fokus på rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale.

Der var afsat 114,5 millioner kroner ekstra til sundhedsaftalen. Alle partier på nær Demokraatit var en del af sundhedsaftalen.