Flere selvstyrende områder kæmper for at få uddannede hjem
Selvom det dalende befolkningsantal i Grønland længe har skabt bekymringsrynker hos politikerne, er det fra politisk side blevet mere aktuelt at gøre Grønland attraktivt for grønlændere i udlandet. Det vurderer Maria Ackrén, der er professor i Politologi ved Instituttet for Samfund, Økonomi og Journalistik på Ilisimatusarfik.
- Fra politikernes side vil man først og fremmest forsøge at få dem hjem, som har taget uddannelse i Danmark. At få dem hjem og arbejde for Grønlands fremtid, siger hun.
Kigger man på prognoserne, ser vi nemlig mod en fremtid med 10.000 færre personer i Grønland om 15 år. Det fortæller Birger Poppel, der er samfundsforsker ved Ilisimatusarfik.
Og skal man knække dén kurve kræver det blandt andet et bedre sundhedsvæsen, flere boliger og en bedre folkeskole. Sådan lød det i sidste uge fra Demokraatit, Atassut og Inuit Ataqatigiit.
- Nu er det mere aktuelt i og med, at vi har denne her debat om selvstændighed, siger Maria Ackrén med henblik på den senere tids politiske debat om rigsfællesskabet og kommende selvstændighed.
Billigere boliger og højere lønninger
Der er nemlig et stort behov for mere arbejdskraft i takt med, at man overtager flere områder, siger Maria Ackrén. Som det er i dag, er der generelt mangel på arbejdskraft og særligt jurister, læger og lærere er i høj kurs.
Men dét problem er ikke enestående for Grønland. Også andre selvstyrende områder har gennem årene debatteret, hvordan man kan få uddannede i udlandet til at flytte hjem igen. En debat, der blandt andet har været på den politiske dagsorden på Færøerne, Åland og Catalonien.
- Man har lavet kampagner, hvor man har forsøgt at få folk hjem, som har taget uddannelse i udlandet. Det har man gjort ved at lokke med billigere boliger, et bedre familieliv og højere lønninger, siger Maria Ackrén.
På Åland, som er et selvstyrende område i Finland, har man blandt andet lokket med informationskampagner med garanti om, at der var jobs at komme hjem til. Samtidig har man givet personalegoder i form af højere løn sammenlignet med resten af Finland og sikret institutionspladser til familier, der flyttede hjem igen.
Og det virkede, fortæller Maria Ackrén, der omtaler kampagnerne som “en succes”.
Spørger man hendes kollega, Birger Poppel, der er samfundsforsker ved Institut for Læring på Ilisimatusarfik, har man i andre lande også forsøgt at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Og det er en løsning, der også er oplagt herhjemme, vurderer han.
En stor del af de mennesker, der flytter til Danmark, er nemlig pensionister. I 2021 var der godt 3.500 mennesker fra Grønland på pension og efterløn i Danmark.
- Der sker et braindrain (udvandring af højtuddannede, red.). Derfor kan man gøre noget for at sikre, at pensionister kunne have lyst til at bidrage til arbejdsstyrken i længere tid, siger Birger Poppel.
