- Jeg tror absolut, at en luftvarslingsrader, er med til at bibeholde lavspændingen i området, sagde den færøske lagmand, Bárður á Steig Nielsen.Foto: Ane-Marie Petersen/KNR

Formænd: Vi skal samarbejde og bevare freden i Arktis

Grønland og Færøerne lægger op til tættere samarbejde på fiskeri- og uddannelsesområdet. Men har endnu valgt hver deres vej til fred i Arktis.

Den færøske lagmand Bárður á Steig Nielsen afslutter i dag sit officielle besøg i Grønland.

Men inden hjemrejsen til Færøerne, deltog han i et pressemøde med formanden for Naalakkersuisut Múte B. Egede (IA) i Hans Egedes Hus.

Både Múte B. Egede og Bárður á Steig Nielsen slog fast, at selvom der er store forskelle mellem Grønland og Færøerne, så er der også mange ligheder og på de områder, skal samarbejdet styrkes.

LÆS OGSÅ Lagmand i Grønland: Jeg forventer færøsk ja til varslingsradar

På pressemødet blev der fremhævet fire områder, hvor de to lande kan have gavn af en tættere relation.

Det gælder fiskeri og uddannelsesområdet, effektivisering af den offentlige forvaltning og forsvars- og sikkerhedspolitikken.

I forhold til fiskeriet er det en ambition, at fiskeriaftalen fra 1997 skal have en opdatering.

- Der er gået lang tid siden 1997, og vi skal følge udviklingen indenfor fiskeriet. Vi har talt om at opdatere aftalen, så den bliver tidssvarende. Vi har endnu ikke lagt os fast på, hvordan en ny aftale skal se ud, men vi er enige om, at den skal fornyes, sagde Múte B. Egede.

På uddannelsesområdet var fokus også på det maritime.

Her vil man nemlig se nærmere på, hvordan erfaringer fra Færøerne kan bidrage til at styrke de maritime uddannelser i Grønland. Det kan blandt andet ske ved brug af gæstelærer fra Færøerne, som skal være med til give de grønlandske uddannelser et løft.

Også i forhold til opbygningen af den offentlige forvaltning nævnte Múte B. Egede, at der er relevant inspiration at hente. 
Konkret skal man se på, om forvaltningen herhjemme kan blive både slankere og mere effektiv efter færøsk forbillede.

Færøerne vil overvåge for fred i Arktis, mens Naalakkersuisut tøver

Det sidste større emne som blev vendt på pressemødet, var den forsvars- og sikkerhedspolitiske situation, efter Ruslands invasion af Ukraine.

Her gjorde de to politiske ledere det klart, at både Grønland og Færøerne arbejder for lavspænding i Nordatlanten – selvom opfattelsen af lavspænding er lidt forskellig.

1,5 mia. kroner til øget overvågning i Arktis
 
I 2018 vedtog Folketinget en ny forsvarsforligsaftale. Med aftalen bliver der brugt 4,8 mia. kroner ekstra på Forsvaret frem mod 2023.

 

I 2019 afsatte partierne bag forsvarsforliget yderligere 1,5 mia. kroner frem mod 2023 til især øget overvågning i Nordatlanten og Arktis. 

 

Halvdelen af aftalens budget på 1,5 milliarder kroner - altså helt præcis 750 millioner kroner - skal gå til indkøb og drift af to droner, som skal overvåge Grønland til lands.


50 millioner kroner skal bruges på en forsvarsuddannelse i Kangerlussuaq. 


390 millioner kroner skal bruges på en luftvarslingsradar på Færøerne. 

- For at beholde lavspænding så er det nødvendigt, at vi har en overvågning, så vi ved, hvad der foregår. Vi ved jo ikke, hvad der sker i luftrummet over Færøerne. Derfor er det vigtigt for mig, at vi får et overblik. Jeg tror absolut, at en luftvarslingsrader, er med til at bibeholde lavspændingen i området, sagde den færøske lagmand.

Hvor Færøerne er på vej til at give grønt lys til det danske ønske om øget militærtilstedeværelse på Færøerne, så tøver Grønland stadig.

- Jeg vil bare sige, at vi har en aktiv dialog med Danmark. Jeg regner med, at der i det her halvår kommer noget nyt angående den arktiske kapacitetspakke, lød det fra Múte B. Egede.

Den 9. juni bliver der afholdt rigsmøde i Færøerne, hvor Múte B. Egede deltager. De efterfølgende dage bliver han i landet på officielt besøg.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl