Lagmand i Grønland: Jeg forventer færøsk ja til varslingsradar

Færøerne har ligesom Grønland ikke besluttet sig for at sige ja til det danske ønske om mere militær overvågning i arktisk luftrum. Men lagmand, Bárður á Steig Nielsen, hælder mod et ja.
Den færøske lagmand, Bárður á Steig Nielsen, er i disse dage i Nuuk på officielt besøg. Foto © : KNR
Skrevet af Anders Dall
30. marts 2022 10:05

Færøerne kan meget vel være på vej til at give grønt lys til det danske ønske om at opstille en militær varslingsradar på Færøerne.

Sådan lyder det i hvert fald fra lagmand, Bárður á Steig Nielsen. Han er i denne uge på officielt besøg i Grønland.

- Varslingsradaren er selvfølgelig et emne, vi diskuterer på Færøerne. Min opfattelse er, at vi vil sige ja til en radar inden alt for længe, siger Bárður á Steig Nielsen.

Det skal Bárður á Steig Nielsen i Grønland:


Holde møde med formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede

 
Mødes med formanden for Inatsisartut, Hans Enoksen 

 

På virksomhedsbesøg hos blandt andre Royal Arctic Line og Royal Greenland

 

Mødes med færinge i Nuuk

 

Besøge Ilisimatusarfik og Nationalmuseet

 

Afslutter sit besøg med et pressemøde med formanden for Naalakkersuisut på torsdag
 

Varslingsradaren er en del af den danske regerings plan om at styrke Forsvaret i Arktis.

Det skete med den såkaldte arktiske kapacitetspakke, som forligspartierne i Folketinget for over et år siden annoncerede. 

Den involverede også en plan om at styrke Forsvarets overvågning og tilstedeværelse i Arktis med droner I Grønland.

Om det kommer til at ske, er dog stadig uvist. 

LÆS OGSÅ Efter statsministerbesøg: Intet fælles fodslag om Forsvaret endnu

Så sent som i forbindelse med den danske statsminister Mette Frederiksens besøg i Grønland for knap to uger siden, slog formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede, fast, at Naalakkersuisut endnu ikke har taget stilling til spørgsmålet.

Færøerne beslutter sig i løbet af foråret 

Men det er altså ikke kun i Grønland, at det trækker ud med at nå til en beslutning. 

For selv om den færøske leder forventer, at Færøerne siger ja til den del af den militære opgradering, der drejer sig om radaren, er beslutningen altså endnu ikke taget.  

Årsagen er ifølge Bárður á Steig Nielsen, at det tager tid at blive enige om for eksempel, hvorvidt Færøerne får adgang til satellitbillederne fra radaren. 

Derudover nævner han, ligesom det har været fremme her i Grønland, at Færøerne ikke følte sig ordentligt inddraget i lanceringen af kapacitetspakken.

1,5 mia. kroner til øget overvågning i Arktis
 
I 2018 vedtog Folketinget en ny forsvarsforligsaftale. Med aftalen bliver der brugt 4,8 mia. kroner ekstra på Forsvaret frem mod 2023.

 

I 2019 afsatte partierne bag forsvarsforliget yderligere 1,5 mia. kroner frem mod 2023 til især øget overvågning i Nordatlanten og Arktis. 

 

Halvdelen af aftalens budget på 1,5 milliarder kroner - altså helt præcis 750 millioner kroner - skal gå til indkøb og drift af to droner, som skal overvåge Grønland til lands.


50 millioner kroner skal bruges på en forsvarsuddannelse i Kangerlussuaq. 


390 millioner kroner skal bruges på en luftvarslingsradar på Færøerne. 

Hvor længe går der, før I melder klart ud om der skal opstilles en varslingsradar?

- Mit bedste bud er inden sommeren, siger Bárður á Steig Nielsen.

Lagmand ikke lun på tanken om mere militær 

Den færøske leder ser ikke umiddelbart et yderligere behov for militær tilstedeværelse på Færøerne.

- Hvis du tænker tilstedeværelse på Færøerne, er det ikke noget, vi generelt er vant til, at vi har militær tilstedeværelse på Færøerne. Så det forventer jeg som sådan ikke, siger han og uddyber:

- Vi ser ind i en ny verden med invasionen af Ukraine. Det er noget, som helt bestemt kommer til at sætte en anden verdensorden, end den vi har oplevet de sidste 30-40 år, siger Bárður á Steig Nielsen.

Handlen med Rusland

Færøerne har tidligere været ude at sige, at landet støtter Vestens sanktioner mod EU. 

LÆS OGSÅ Færøerne støtter sanktioner mod Rusland

Det involverer på nuværende tidspunkt ikke et stop for handel med fødevarer til Rusland. Sidste år eksporterede Færøerne for knap en fjerdedel af al handel til Rusland.

Men hvis EU’s sanktioner på et tidspunkt omfatter et reelt eksportstop af fødevarer til Rusland, så er Færøerne også umiddelbart positivt stillet for at gå med i det.

- Hvis det kommer, må vi tage en beslutning om at følge det, og det forventer jeg også, vi kommer til at gøre. Det er allerede sådan, at virksomheder på Færøerne allerede selv har stoppet eksporten i vidt omfang til Rusland, men der er stadig nogle varer, der bliver eksporteret dertil, siger han.

Bárður á Steig Nielsen er i Grønland til og med på torsdag. Han skal under sit besøg blandt andet holde møde med formanden for Naalakkersuisut Múte B. Egede.