VIDEO Forældre ønsker også en bedre debattone

Borgere i Qaqortoq kan sagtens genkende den hårde tone blandt børn og børnebørn.

- Vi hører meget nedsættende bemærkninger. Jeg underviser selv unge. Og det er meget tydeligt blandt dem. Fornærmelser er blevet alt for dagligdags, siger Jakob Motzfeldt.

Han har blandt andet oplevet mobberiet i forbindelse med de seneste urandemonstrationer, hvor han efterspørger, at man husker at forklare børnene, hvorfor nogle mener et og andre mener noget andet.

Suger alt til sig

Gerda Tellesen understreger ligeledes, at børns sprogører er som magneter over for de ord og vendinger, som de hører i dagligdagen.

- Tonen og ordene er skarpe ind i mellem. Og børn er meget modtagelige for ord. Sådan er mit barnebarn, som hurtigt samler ordene op. Og begge mine børnebørn er gode til at efterligne, siger Gerda Tellesen.

Aviâja Egede Lynge mener, at politikerne bør være bedre eksempler end som nu, hvor debatkulturen både er præget af ærekrænkelse og forfølgelse. Den kan være direkte respektløs over for andre mennesker.

Læs også Børnetalsmand: Debatkulturen påvirker også børn og unge

Derfor efterspørger børnetalsmanden en mere sober debatkultur.

- Hvordan kan vi føre en debat, selvom vi er uenige, som er mere etisk og mere respektfuld? Og som ikke fører noget negativt med sig for barnet og ikke er krænkende, siger hun.

Børnetalsmanden ser derfor gerne, at flere skoler sætter demokratidage på skemaet.

- Så børnene øver sig i at argumentere for deres meninger med respekt for hinanden, selvom de er uenige med hinanden, forklarer Aviâja Egede Lynge.

Det er de to forældre enige i.

- Det er sundt for børnene, når de kan snakke roligt sammen uden at hidse sig op eller skændes, siger Gerda Tellesen.