Lavere stemmeprocent: Folketingsvalget er for langt fra vores virkelighed

Et folketingsvalg kommer hurtigt til at handle om indenrigspolitik i stedet for den reelle indflydelse, vi får, med to mandater på Christiansborg, mener forsker.

Ved de seneste folketingsvalg er stemmeprocenten her i landet faldet. En forklaring kan være, at de politiske ting, der foregår i København, kan virke meget fjerne.

For der kan hurtigt gå indenrigspolitik i en valgkamp, og kampagnerne for at få folk til stemmeboksen er noget mere afdæmpet til folketingsvalget, end når der er valg til Inatsisartut.

Men det er altså ikke enestående for Grønland, understreger Rasmus Leander Nielsen, der er adjukt ved samfundsvidenskab på Ilisimatusarfik.

- Det er faktisk nogle dynamikker, som vi kender andre steder fra. For eksempel når man stemmer til Europa-Parlamentet i Europa. Ting, der ligger så fjernt, kan være lidt svære at forstå, og så kan der tit gå indenrigspolitik i den i stedet for. Det kan måske være lidt sværere at blive helt klar på, hvad kandidaterne vil og hvilken gavn, det gør for borgerne, siger Rasmus Leander Nielsen.

LÆS OGSÅ Grafik: Det laver grønlandske politikere i Folketinget

Men udviklingen her i landet i forhold til vores politiske interesser spiller også ind, fortæller forskeren.

- Det har også betydning, at indenrigspolitikken og demokratiet er modnet her i landet. Det er det, der er det vigtigste for os. Det, der sker nede i København på Christiansborg, kan virke noget mere fjernt, siger han.

Grønlandske pladser har stor betydning

Stemmeprocent ved de seneste folketingsvalg:
2007:  64,4 procent.
2011:  57,5 procent.
2015:  50,4 procent.

Men når vi fokuserer så meget på det nære, og når valgkampen bliver drejet over på de indenrigspolitiske emner, så går der noget tabt.

- Vi glemmer ofte, hvor meget af det arbejde, som de grønlanske parlamentarikere laver i Folketinget, egentligt betyder, siger Rasmus Leander.

Det handler helt grundlæggende om at få sat grønlandske interesser på dagordenen hos de danske politikere og andre interessenter.

LÆS OGSÅ Grafik: Det bestemmer Folketinget i Grønland

Som grønlandsk folketingsmedlem sidder man blandt andet i en række udvalg, hvor man kan stille paragraf 20- spørgsmål til ministrene på de forskellige områder, hvilket svarer til vores paragraf 37-spørgsmål.

Og så er det i Folketinget, at man skal arbejde for den større udenrigspolitiske indflydelse, som ligger mange på sinde i forhold til at blive et mere selvstændigt land med mere selvbestemmelse. Helt lavpraktisk så handler det også om at få fingre i pengekassen, forklarer Rasmus Leander Nielsen.

- Et af de vigtigste steder at søge indflydelse er på finansloven. Her kan Grønland gå ind og sætte fingeraftryk på den ved at få sat nogle ting på dagsordenen. Få lavet nogle meget præcise ønsker over, hvad Grønland gerne vil have, siger han. 

LÆS OGSÅ Folketinget har vedtaget et hav af nye regler for Grønland siden valget i 2015

Det kan for eksempel være penge til oprydning efter amerikanske militærbaser eller penge til børn- og ungeområdet.

- Det er ret store penge, det drejer sig om, forklarer forskeren. Derfor kræver det også, at de to grønlandske mandater er aktive og får diskuteret de emner, der betyder noget for Grønland, og får lavet netværk med politikere og andre aktører der har indflydelse, siger Rasmus Leander Nielsen.