Herunder kan du se et udpluk af sager, som Folketinget har vedtaget med betydning for Grønland siden seneste valg. ArkivfotoFoto: KNR

Overblik: Folketinget har vedtaget et hav af nye regler for Grønland siden valget i 2015

Børns ret til samvær med fraskilte forældre, homoseksuelles 'ja' i kirken og eksport af uran er bare nogle af de sager, som Folketinget har vedtaget for Grønland i denne valgperiode.

Christiansborg ligger mere end 3000 kilometer fra Grønland, og kun to grønlandske politikere har en plads derinde.

Alligevel har Folketinget stor indflydelse på dagligdagen i Grønland.

Men ved det seneste folketingsvalg i 2015 stemte kun halvdelen - helt nøjagtig 50,4 procent - af alle stemmeberettigede i Grønland.

Herunder kan du se et udpluk af sager, som Folketinget har vedtaget med betydning for Grønland siden seneste valg. Langt hovedparten har de to grønlandske folketingsmedlemmer også stemt for.

Inden lovforslagene når Folketinget, skal de ifølge aftalen med Selvstyret have været behandlet i Inatsisartut. Men ændringer på danske ansvarsområder i Grønland træder først i kraft, når Folketinget har vedtaget dem.

Reglerne er enten helt nye love eller ændringer i eksisterende love for Grønland. Men der er også et stort antal sager, som indgår i den danske stats finanslove og forskellige forlig siden juni 2015.

Grønt lys til uran-eksport

I 2013 vedtog Inatsisartut at ophæve den hidtidige nul-tolerance over for uran. Men det var først i 2016, at Folketinget formelt gav grønt lys til, at Grønland kan eksportere uran og andre radioaktive stoffer.

Forinden havde Naalakkersuisut og regeringen ligget i længere tids forhandling.

Meningerne var delte, da Inatsisartut i 2013 stemte for at ophæve nul-tolerancen mod udvinding af uran i Grønland. I 2016 vedtog Folketinget, at Grønland under særlige regler kan sælge uran og andre radioaktive råstoffer til udlandet. Foto: KNR

Forhandlingerne endte i to lovforslag: Ét, der sikrer, at udvinding og eksport af radioaktive stoffer i Grønland overholder internationale regler. Et andet sikrer, at Grønland kun sælger de radioaktive stoffer til lande, der udnytter det til fredelige formål.

Antal sager om Grønland i Folketinget 2015 - 2019

Nye love og lovændringer: 22 + fire finanslove

Skriftlige spørgsmål stillet i Folketingets Grønlandsudvalg: 411

Skriftlige spørgsmål til minister (kaldet §20-spørgsmåll): 67

Åbne høringer om Grønland / grønlændere i Danmark: 8

Åbne samråd om Grønland: 6

Kilde: Folketinget.dk

Børn får flere rettigheder – forældre får mere ansvar

I mange år har skilsmissebørn i Grønland været juridisk dårligere stillede end skilsmissebørn i Danmark.

Men i januar 2016 vedtog Folketinget en større lovpakke på familieområdet for Grønland, der samtidig indførte en hel ny forældreansvarslov for Grønland.

Den sikrer blandt andet, at barnet skal høres i konflikter om forældremyndighed, at begge forældre har forældremyndighed ved barnets fødsel, selv om parret ikke er gift eller bor sammen. Og at skilsmissebørn får ret til samvær med begge forældre.

Ifølge FN’s Børnekonvention har et barn nemlig ret til at se og kende begge sine forældre.

LÆS OGSÅ Et barn skal have ret til forældre-samvær

Lovændringen gav også adoptivbørn mulighed for at have kontakt med biologiske slægtninge.

Og så blev noget afskaffet, som de fleste nok troede var fortid: Nemlig forældres ret til at slå deres børn – den såkaldte revselsesret.

Vold mod børn er i mange år blevet betegnet som misrøgt- også hos Grønlands domstole. Men juridisk er det ikke blevet forbudt før i 2016. Retten til at slå sine børn blev officielt gjort strafbart i Danmark i 1997.

De nye regler for både børn og forældre blev vedtaget efter ønske fra Selvstyret.

LÆS OGSÅ Retten til at slå børn bliver afskaffet

Homoseksuelle kan sige ’ja’ i kirken

1. april 2016 sagde Laila Mølgaard og Henriette Simonsen ’ja’ til hinanden i Hans Egedes Kirke i Nuuk. Det skete samme dag, som loven om vielse af personer med samme køn trådte i kraft for Grønland.

Henriette Simonsen (t.v) og Laila Mølgaard blev det første par af samme køn, som blev viet i en grønlandsk folkekirke. Foto: KNR.

Året inden vedtog Inatsisartut, at bi- og homoseksuelle kan blive viet i den grønlandske folkekirke, at parret kan adoptere på lige fod med heteroseksuelle og få fælles forældremyndighed over et fælles barn.

Men da familieretsområdet er et dansk ansvarsområde, skulle beslutningen først igennem Folketinget. Både et enigt Inatsisartut og Folketing stemte for lovforslaget.

Børn må vidne på video

Det kan være meget ubehageligt for børn og unge at vidne i en retssag.

LÆS OGSÅ Grønland er særligt udfordret

Derfor var politikere i Grønland, Færøerne og Danmark i 2016 enige om at ændre landenes retsplejelove, så det nu er muligt at videoafhøre børn og unge op til 14 år i sager om vold og seksualforbrydelser i familien. Videoen bliver vist under en retssag frem for, at barnet skal møde op i retten.

Under særlige omstændigheder kan unge mellem 15-17 år også afhøres til video.

Forvaringsdømte kan afsone i Grønland

’En straf oven i straffen’ har Institut for Menneskerettigheder kaldt den ordning, hvor grønlandske forvaringsdømte afsoner i Herstedvester Fængsel i Danmark frem for i Grønland.

Efter mange års kritik, også fra Den Grønlands Retvæsenskommission, vedtog Folketinget i 2007 at bygge en ny anstalt i Nuuk med en lukket afdeling.

Men det var først i 2018, at politikerne på Christiansborg juridisk sikrede, at grønlandske forvaringsdømte kan blive overflyttet fra Danmark til den nye anstalt i Nuuk, når den åbner i foråret 2019.

Grønlandske værnepligtige og satellitovervågning af Arktis

Flere grønlandske kvinder og mænd skal være en del af Forsvaret. Sådan lyder en af ambitionerne i en ny aftale om Forsvaret, som et flertal i Folketinget indgik i 2018 for 2018 til 2023.

Aftalen sikrer blandt andet, at Forsvaret holder frivillige værnepligtsprøver i Grønland, at grønlandske unge får økonomisk støtte til hjemrejser til Grønland under værnepligt i Danmark, og at der bliver oprettet en særlig beredskabsuddannelse i Grønland.

LÆS OGSÅ Nyt forsvarsforlig styrker politi og cybersikkerhed

Forsvarsaftalen sikrer også en ny afdeling hos Center for Cypersikkerhed i Danmark, der skal beskytte hele kongeriget mod hackerangreb.

Unge er her ved at lave fysiske tests på Forsvarets Informationsdag i Grønland for at se, om de er egnede som værnepligtige i Forsvaret. 

De grønlandske folketingsmedlemmer, Aleqa Hammond (NQ) og Aaja Chemnitz Larsen (IA), er ikke en del af forligskredsen omkring forsvarsaftalen, men blev taget med på råd under forhandlingerne.

Et par år tidligere, i 2016, vedtog et flertal i Folketinget desuden at øge overvågning af Arktis, herunder med satellitter, for at styrke søredning og terrorialbeskyttelse.

Danske skatte-milliarder til grønlandske lufthavne

Regeringen og Folketinget blev i foråret 2019 enige om at skyde 700 millioner kroner i Nuuk og Ilulissat lufthavne og yder et lån på 450 millioner kroner til Kalaallit Airports A/S.

Samtidig stiller staten garanti for et lån på også 450 millioner kroner, som Kalaallit Airports A/S tager hos Den Nordiske Investeringsbank.

LÆS OGSÅ Aftale om dansk medfinansiering af lufthavne endeligt underskrevet

Og sidst, men ikke mindst, investerer Danmark 220 millioner skattekroner i Greenland Venture og Vækstfonden, som hjælper store og mellemstore grønlandske virksomheder med investeringer.

Aftalen er indgået med Naalakkersuisut og godkendt af Finansudvalget i Folketinget.

Kommentarer