Folk forsvinder fra byer og bygder: En tredjedel af Grønlands befolkning bor nu i Nuuk

Folk strømmer til Nuuk.

I løbet af de seneste 40 år er indbyggertallet fordoblet i Nuuk. Det samme kan ikke siges om de mindre byer og bygder i Grønland.

For selvom Grønlands samlede befolkning over de sidste 30 år har ligget stabilt mellem 56.000 og 57.000 indbyggere, er der sket en befolkningsmæssig koncentration i Nuuk.

Indbyggertallet i hovedstaden er gået fra at udgøre cirka 20 procent af den samlede befolkning i 1990 til i 2020 at udgøre mere end 30 procent.

Fortsætter den udvikling uændret, betyder det, at to tredjedele af befolkningen vil bo i Nuuk i år 2100, mens bygderne allerede i 2080 vil være affolkede.

Det vurderer Rambøll Management i en analyse bestilt af Grønlands Erhverv.

Folk flytter til bedre levestandarder

Det faktum, at folk forsvinder og flytter til de større byer og især hovedstaden, er ikke ny viden for formanden i Tasiilaq Erhverv, Thomas Kristensen.

Her oplever de nemlig på nærmeste hold, at folk søger væk og ikke kommer tilbage, mens der heller ikke kommer nye til.

Oplever I, at folk flytter fra Tasiilaq og til større byer?

- Helt sikkert. Der er mange, der flytter til Nuuk for at få arbejde. Der er mange bygdefolk, der gerne vil flytte herind (red. Tasiilaq), men der er hverken boliger eller arbejde, fortæller Thomas Kristensen til KNR.

Samtidig fortæller han også, at området ikke kan udvikle sig, fordi projekterne for udvikling konstant bliver tilsidesat i kommunen.  

- Vi kæmper for bedre vilkår, men det bliver udsat hele tiden, og der sker ikke noget. Det står stille. Folk bliver trætte af, at der ikke sker noget. Udviklingen står stille, siger han.

Det bliver bakket op af viceborgmester i Sermersooq Kommune Justus Hansen (D), som også er erhvervs- og turismekonsulent i Sermersooq Kommune for Tasiilaq.

Han mener også, at de helt store problemer er arbejdsløshed og mangel på boliger.

Men ifølge ham skyldes det også, at flere unge optages på videregående uddannelser. Det er i sig selv positivt. Problemet er bare, at de ikke vender tilbage igen.

- Det er nok en kombination af mange ting. Flere unge optages på en videregående uddannelse. Det er en positiv ting, men vi ser jo også, at de ikke kommer tilbage. Folk flytter også derfra på grund af, at de ikke har noget arbejde. Der er ikke nogen muligheder, og de kan ikke se en fremtid i Tasiilaq og de fem bygder omkring, siger Justus Hansen til KNR.

Har brug for hjælp

I Tasiilaq kan de ikke hamle op med de muligheder eller det serviceniveau, som hovedstaden kan tilbyde.

Derfor kræver det også hjælp, hvis byen og bygderne omkring skal gøres attraktive for folk. Både i forhold til at få folk til at blive boende, men også i forhold til at få andre til at flytte til.

- Vi skal have hjælp til at skabe flere arbejdspladser og penge til at opføre nye boliger. Så folk kan bo og arbejde her, forklarer Thomas Kristensen.

De samme toner går igen hos Justus Hansen (D).

For som viceborgmester i Sermersooq Kommune ved han, at pengene er begrænsede og bliver prioriteret til andre steder. 

- Jeg har det med i vores budgetforhandlinger. Det, der er den kæmpestore udfordring, er at forvalte borgernes penge rigtig og få mest ud af dem. Budgettet er begrænset og pengene bliver prioriteret. Det er en konstant kamp for at få pengene de rigtige steder hen, fortæller han.

For selvom de selv prøver og gør, hvad de kan lokalt, ændrer det ikke på det faktum, at befolkningstallet i Tasiilaq og i bygderne omkring er faldende.     

- Uanset hvordan vi vender og drejer det, kan vi ikke gøre noget for at løfte hele Tasiilaq området selv. Vi er nødt til at få hjælp udefra og få stillet i udsigt, at der blive gjort noget aktivt. Både i forhold til boligindsatsen og arbejdsløsheden. De ting hænger sammen for at få beboerne til at blive og også i forhold til at få nogle af vores nyuddannede unge tilbage til Tasiilaq, siger Justus Hansen.  

Det er ikke kun Tasiilaq som oplever fald i befolkningstallet. Stort set alle bygder og halvdelen af byerne i Grønland er mindre i dag end i 1980.

Det er ifølge analysen fra Grønlands Erhverv kun Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat, der har oplevet vækst siden 2010.