Opdateret den 04/02: Tidligere i denne artikel fremgik ordet erstatning i stedet for godtgørelse, som er det korrekte ord i denne sammenhæng. KNR beklager fejlen.

Frem til årsskiftet har det været muligt for kvinder, der har fået ufrivilligt prævention efter 1992, hvor Grønland overtog sundhedsområdet, at søge om godtgørelse. 

Det gælder, hvis man eksempelvis har fået spiral, p-stav, injektioner med DepoProvera eller er blevet steriliseret uden samtykke.

Afgørelserne skulle træffes inden 1. februar, men det er nu udskudt. Det oplyser Departementet for Justitsområdet i en pressemeddelelse. 

Naaja H. Nathanielsen (IA), der er naalakkersuisoq for justitsområdet, forklarer i et interview til KNR, at man har modtaget flere ansøgninger end forventet. Derfor tager det længere tid at behandle ansøgningerne, da man blandt andet skal lede efter journaler. 

- Fordi det er over hele landet, og det er så mange, kommer vi til at rejse rundt i landet og prøve at finde journalerne. Så det kommer til at tage længere tid både at behandle de konkrete sager og finde materialerne frem, siger Naaja H. Nathanielsen.

Hun kan endnu ikke oplyse, hvor mange kvinder, der har søgt om godtgørelse.

Journalerne indgår som en del af den samlede vurdering af sagen. Dermed er en journal ikke afgørende for, om kvinden får godtgørelse. Naaja H. Nathanielsen fortsætter:

- Vi kan ikke altid forlade os på, at journalerne var korrekt ført, eller om der var samtykke. Derfor er det det samlede billede, vi har valgt at kigge på. Det er en del af det, at vi skal kigge på journaler også. 

For at kunne ansøge skal der være tale om hændelser, som er sket i det grønlandske sundhedsvæsen enten på et sygehus eller på en anden offentlig institution.

Naalakkersuisut har hyret et advokatbureau til at behandle ansøgningerne.

Flere penge skal findes frem

Forrige år offentliggjorde Landslægeembedet, at de havde kendskab til 15 sager, hvor kvinder har fået ufrivilligt prævention efter 1991.

Det forrige naalakkersuisut blev i 2024 enige om at afsætte 4,5 millioner kroner på finansloven til erstatningerne. Godtgørelsesbeløbet landede på ‘op til 300.000 kroner per kvinde’. Men nu kan det godt se ud som om, at flere penge skal findes frem.

- Fra finanslovsaftalen, hvor pengene blev afsat, var man enige om, at det var et beløb, man kunne vende tilbage til. Så der ligger allerede i den daværende finanslov en villighed til at kigge på det, siger Naaja H. Nathanielsen.

20 kvinder havde gjort brug af muligheden for at søge om godtgørelse allerede halvanden uge efter, at naalakkersuisut åbnede op for ansøgningerne i oktober sidste år.

Erstatning til kvinder fra spiralskandalen

Sagerne om ufrivillig prævention i nyere tid kom frem i kølvandet på spiralskandalen, hvor tusindvis af grønlandske piger og kvinder i 1960'erne og årtier frem fik oplagt spiral. Flere kvinder har efterfølgende fortalt om traumatiserende spiraloplægninger, der skete uden deres samtykke.

Danmark havde ansvaret for sundhedsområdet frem til 1. januar 1992, hvor Grønland overtog ansvaret.

I september sidste år undskyldte den danske statsminister Mette Frederiksen til de grønlandske kvinder, der ufrivilligt fik spiral. Samtidig undskyldte formanden for naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen (D) til kvinder, der har fået ufrivilligt prævention efter 1992.

Kvinder fra spiralskandalen kan også se frem til en godtgørelse. I december kom det frem, at den danske regering vil udbetale en godtgørelse på 300.000 kroner per person.

Det vurderes at cirka 4.500 kvinder kan være berettiget til godtgørelse. Kvinder kan søge om erstatning fra april næste år og frem til 1. juni 2028. Godtgørelsesbeløbet er fast på 300.000 kroner uanset skadens omfang.