KNAPK Fiskerne er klar til hjemmeværnet

Grønland skal have et hjemmeværn, det slår den nye danske regering fast i regeringsgrundlaget, og fiskerne er klar til at indgå i et frivilligt beredskabskorps, lyder det fra KNAPK.
01. december 2016 06:06

Selvom det endnu ikke ligger fast, hvordan det skal opbygges, se fanger- og fiskerorganisationen KNAPK deres medlemmer som en naturlig del af et hjemmeværn i Grønland.

- Der har været snakket meget om, at det en rigtig god mulighed for personlig udvikling, derfor synes jeg, at det ikke vil skade samfundet, hvis man opretter et hjemmeværn, siger formand for KNAPK Henrik Sandgren.

De kender havet

Både fisker og fangerne tilbringer en del timer på havet, og vil derfor ifølge KNAPK kunne bidrage til opgaver som miljøovervågning og redningsopgaver.

- De har erfaringer med at færdes i Arktis, hvor der både er stor fare for overisning og dårligt vejr, så der er ingen tvivl om, at de kan give meget til udviklingen af et hjemmeværn, siger Henrik Sandgren.

Idéen om et hjemmeværn er blevet aktuelt, efter den nye danske regering har skrevet det ind i regeringsgrundlaget, det sker på baggrund af anbefalinger fra en Arktisk-analyse, som daværende forsvarsminister Peter Christensen fremlagde tidligere i år.

Kan hjælpe ved store ulykker

Selvom et grønlandsk hjemmeværn endnu kun er på tegnebrættet, ser formanden for brandmændenes forening, Poul Olsen, en god idé i at inddrage frivillige ved større ulykker. 

- Hvis der kommer mere minedrift, vil man stå i en situation, hvor man skal transportere brandfarligt materialer med skibene. I tilfælde af en brand, er det ikke bare muligt at sende assistance til Nuuk fra Maniitsoq eller andre nærliggende steder.

Men det vil dog kræve en del forberedelse, før de frivillige i et fremtidigt hjemmeværn kan hjælpe brandmændene i deres arbejde.  

- Der skal altså sikres, at de som minimum kan begå sig i røgfyldte rum, siger Poul Olsen, der også peger på, at de skal kunne begå sig i fjeldene, hvis de skal være med til eftersøgninger uden for byerne.