Vittus om Arktisk analyse: Jeg er godt tilfreds

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq forholder sig positivt til regeringens anbefalinger til en militær oprustning i Arktis.
Foto © : KNR
22. juni 2016 14:01

Anbefalingerne fremgår af en analyse om Arktis, som præsenteres på mandag, men som Jyllands-Posten i dag omtaler på baggrund af centrale anonyme kilder.

Blandt andet hilser Vittus Qujaukitsoq forslaget om et grønlandsk rangerkorps efter canadisk forbillede - eller et grønlandsk hjemmeværn - velkomment:

- Vi ser muligheder i at inddrage fangere og fiskere i at deltage i overvågningsarbejdet ved etablering af et frivilligt værn. Så det er i høj grad en god ide. Og jeg mener også, at det svarer til de kompetancer, som fiskere og fangere har rundt om i hele Grønland, siger naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq.

- Vi skal have flere grønlændere involveret i forsvarets arbejde i og omkring grønland. Og jeg ser det som en naturlig udvikling, at vi får etableret et frivilligt værn.

 

Læs også Se Taksøe-rapportens Arktis-fokus her

 

Satellitter god til overvågning

Også satellitovervågning er en god ide, siger Vittus Qujaukitsoq:

- Det er jo kendt, at satellitkommunikation bringer nye muligheder for overvågning og suverænitetshævdelse og forbedring af skibsovervågning generelt. Det ser vi mange nye muligheder i for forsvaret så det er noget vi forventer vil forbedre kommunikationsmulighederne i de kommende år, understreger naalakkersuisoq,Vittus Qujaukitsoq også.))

Han afviser i samme åndedrag, at der med analysen skulle være lagt op til en militær oprustning i Grønland:

 - Nej, såådan ser jeg det ikke. Der er tale om en større lokal borgerinddragelse, hvor vi selvfølgelig skal have flere unge mennesker ind i forsvaret. Og der er en af mulighederne jo etablering af et frivilligt værn, som man kan melde sig til.

 

Læs også Aalborg Universitet styrker sit fokus på arktisk forskning

 

Siddet med ved bordet

- Har I siddet med ved bordet hele vejen, så du sådan set er fuldstændig enig i den rapport, som nu bliver fremlagt på mandag?

- Ja, vi har deltaget i analysearbejdet igennem de seneste par år. Så jeg er godt tilfreds med analysen og forventer, at vi i høj grad kommer til at arbejde på at implementere de anbefalinger, som kommer i analysen. Men der er også holdningsforskelle, men sådan er det, siger Vittus Qujaukitsoq og fortsætter:

- Der er forskellige prioriteringer og prioriteter og vi ser lidt forskelligt på tingene. Men overordnet er jeg godt tilfreds med analysen, siger naalakkaersuisoq for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, som oplyser, at han på mandag sammen med den danske forsvarsminister fremlægger analysen for offentligheden i København.