Fiskefabrik med forhindringer

En stor makrelfabrik i Tasiilaq er på tegnebrættet. Bag de grønlandske partnere står også engelske investorer og færøske produktionsfolk.
Skrevet af Andrea Christiansen
13. marts 2015 18:06

Men før fabrikken står klar til produktion, er der store forhindringer, der skal overvindes. Det er nødvendigt, at havnen udvides, og hvis projektet skal lykkes, så skal kommunen også give areal, så havnen i Tasiilaq udvides.

- Vi kan ikke bygge uden, at vi har en lokalplan. Kommunen er ikke i stand til at give os arealtildeling, da fabrikken ikke er med i lokalplanen, siger initiativtageren, Hansinnguaq Matheassen, til KNR, som lige har holdt et møde om det næste skridt i projektet.

Hansinnguaq Matheassen får hjælp fra andre investorer fra både Grønland, England og Færøerne. Sammen arbejder de for, at etablere en fabrik i Tasiilaq. Selskabet bag hedder Greenland Fish and Offshore.

 

Fisk fra Tasiilaq til England

De regner med, at det vil koste 200-300 millioner kroner at bygge fiskefabrikken. Men det præcise tal kan er svært for initiativtagerne at slå fast.

Oveni det regner de med, at det bliver nødvendigt at betale omkring 70 millioner kroner, for at udvide havnen.

Østkyst-iværksætterne regner med, at fabrikkens fisk der bliver bearbejdet i Tasiilaq, vil sælges videre til England.

- Vi satser nu på makrel, så vi vil bygge en makrelfabrik i det næste år.

 

Strøm og vand til fabrikken

Naalakkersuisoq for infrastruktur, Mala Høy Kúko (A), fortalte for nylig, at Nukissiorfiit, har fået en henvendelse om at udvidde vandkraftværk i byen, så fabrikken har strøm og vand.

Næste skridt bliver, at få transporten af makrelfangsten, fra nærheden af Tasiilaq til byens fabrik.

- Det næste skridt, er at købe et skib og ansøge kvoter, siger, Hansinnguaq Matheassen, til KNR.

Den kommende fabrik vil bruge for alle fiskere ved Tasiilaq, til at bringe fangsterne ind til fabrikken, for fabrikken skal have 40.000 tons af makreller for at stå oprejst, og hvis det ikke sker, vil fabrikken gå ned med flaget.