Finanslovens underskud vokser

Landkassens forventede underskud for 2015 er vokset i forhold til det oprindelige budget.
Skrevet af Sara K. Jakobsen
18. marts 2016 10:01

RETTET

Finansloven har efter en tillægsbevilling fået et større underskud. Der er nemlig brugt 8,7 millioner kroner mere fra drifts- og anlægssaldoen, end det oprindeligt var planlagt.

Det betyder, at underskuddet på drifts- og anlægskontoen vokser fra de budgetterede 64 millioner kroner til nu at være på et budgetteret underskud på 73 millioner kroner.

Det større underskud skyldes uforudsete anlægsomkostninger på 13,5 millioner kroner, der er brugt til at ombygge Campus Kujalleq i Qaqortoq. 

Noget af underskuddet er dog blevet dækket af indtægter fra Selvstyrets salg af NunaMinerals A/S.

Hvorvidt Landskassens resultat ender med at blive større eller mindre må vi vente på at få svar på til Naalakkersuisut fremlægger Landskassens regnskab.

Læs også Campus Kujalleq i Qaqortoq skal både renoveres og udvides

Læs også Finansloven stemt igennem af koalitionen