Rapport: Fejl og mangler i op mod 900 børne- og ungesager

En rapport fra Deloitte viser, at ud af 1200 aktive sager om børn og unge er der fejl og mangler i op imod 900 sager.
Det fremgår af dagsordenen for udvalget for børn og familie i Kommuneqarfik Sermersooq, som i dag bliver orienteret om, at kommunen vil ansætte fire socialrådgivere og en leder til at rette op på de mange sager.
LÆS OGSÅ 1200 børnesager vil tage flere år og kræver flere medarbejdere
I starten af marts kom det frem, at Kommuneqarfik Sermersooq efter en grundig gennemgang havde lukket 800 sager, da der ifølge kommunen var tale om administrative fejl, der betød, at sagerne fejlagtigt stod opført som aktive.
Dermed er der 1200 sager tilbage, hvor Deloitte altså er kommet frem til, at der er større eller mindre fejl i 900 - altså 75 procent af sagerne.
LÆS OGSÅ Gennemgang lukker 800 børnesager i Sermersooq