Fangere og fåreholdere vil have højere isbjørnekvoter. Hvad vil politikerne?

Nuttet, majestætisk og graciøs er ikke umiddelbart de ord, der først er dukket op, når snakken er faldet på isbjørnen på det seneste.

I hvert fald hverken hos fåreholderne i Sydgrønland eller fangerne og beboerne i Østgrønland.

Her har nationaldyret været centrum for frustration og frygt, efter at der i år har været flere tilfælde med nærgående isbjørne end normalt.

Som det efterhånden er blevet slået fast flere gange, skyldes de mange bjørne den store mængde storis i Sydgrønland.

Mens flere har udråbt højere kvoter som den eneste løsning på isbjørneproblemet, har en organisation som WWF Verdensnaturfonden appelleret til at afsøge andre metoder til at forhindre farlige situationer med bjørne.

For eksempel overvågning og kunstig intelligens.

- Der kan genkende en isbjørn og sende en sms til for eksempel en isbjørnepatrulje, der så kan rykke ud og skræmme isbjørnene væk, forklarer Malene Lynge, projektleder for WWF Verdensnaturfondens grønlandsprogram.

Siden der er gået isbjørnepolitik i den, er det relevant også at høre, hvad landets politikere, som fastsætter kvoterne, tænker om det hele.

KNR har talt med medlemmer fra IA, Siumut og Naleraq.

Nemt at skyde, nemt at fange

Spørger man Inatsisartutmedlem for Inuit Ataqatigiit og formand for Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget, Kristian Jeremiassen, så er tiden inde til at få fingeren ud og tal på bjørnene:

- Naalakkersuisut må tage stilling til, hvorvidt der skal tælles isbjørne for at hæve kvoterne, og om der skal afsættes penge til det, siger han.

- Men vi skal ikke vente på at isbjørnene er talt. Hvis en isbjørn nærmer sig et beboet område, skal den straks aflives uden, at der bliver stille spørgsmålstegn ved det, tilføjer Kristian Jeremiassen.

Næstformanden for udvalget er enig.

- I mine øjne er der alt for stor fokus på beskyttelse af isbjørnene, siger Naleraqs Jens Napãtôk.

- Det har medført at der er blevet alt for mange af dem, hvilket igen medfører at stadig flere isbjørne nærmer sig byerne.

Udover at man skal have lov til at skyde bjørnene lige så snart de nærmer sig en by eller bygd uden først at have forsøgt at skræmme den væk, skal kvoten også kun én vej: Op.

- I Nordgrønland er kvoterne allerede opbrugt i marts-april måned. Det samme gælder for Østgrønland. I Sydgrønland er kvoten allerede opbrugt før sommeren. Det viser bare, at kvoterne bør øges, siger Jens Napãtôk.

Lars Poulsen fra Siumut mener ligesom sine to politikerkollegaer også, at nærgående isbjørne bør kunne aflives uden for alt megen polemik. 

Derudover hælder han mest til, at man tager fangernes parti, når det kommer til fangstkvoternes størrelse.

- Selv om internationale aftaler ofte bruges som begrundelse (når man skal fastsætte kvoten, red.), mener jeg, at vi skal lytte til vores fangere, som har rapporteret, at isbjørnebestanden er vokset betydeligt siden kvotereguleringen begyndte, siger han.

- Særligt i Sydgrønland og Østgrønland er isbjørnene blevet meget mere talrige, og det er nødvendigt at få bedre viden om deres antal i de kommende år.

Dog lægger Siumut-politikeren også op til, at man får diskuteret kvoterne og håndteringen af isbjørnene til bunds i Inatsisartut.

- Det er vigtigt, at fangere og eksperter samt organisationer som WWF bliver hørt, men især vores fangere, der følger situationen dagligt, siger Lars Poulsen.

KNR har forsøgt at få naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, Kim Kielsen, i tale om de mange isbjørne og om isbjørnekvoterne.

Det har han dog ikke mulighed for, meddeler Departementet for Fiskeri og Fangst.