GE: Færre rejer vil koste jobs

Grønlands Naturinstitut anbefaler, at der fiskes 15.000 tons færre rejer i 2024 sammenlignet med i år.

Det vil sige, at der i alt må fiskes 95.000 tons rejer i Vestgrønland. Og hvis den anbefaling bliver til virkelighed, vil det påvirke erhvervet.

- Hvis der skal fiskes færre rejer, og man tjener færre penge, så er der også behov for færre mennesker. Så det kan betyde noget for beskæftigelsen, det tror jeg, man skal gøre sig ret klart, siger direktør for Grønlands Erhverv Christian Keldsen til KNR.

Også formanden for KNAPK, Nikkulaat Jeremiassen, er enig. Ifølge ham kan reduceringen på 15.000 tons have store konsekvenser. 

- Det kommer til at gå ud over landskassen og fiskerne. 15.000 tons er jo mange tons, så hvis faldet skal være så hårdt, som rådgiverne foreslår, så kan det gå galt, siger Nikkulaat Jeremiassen til KNR. 

I sidste ende er det naalakkersuisut, som bestemmer, hvad kvoten for rejefiskeriet skal være, og Christian Keldsen regner ikke med, at den bliver helt så lav, som Naturinstituttet har sat det til.

- Vi forventer, at det bliver lidt højere end 95.000 tons, men det er stadig en nedgang på måske 12,5 procent. Og det vil få nogle konsekvenser for indtjeningen, og dermed også beskæftigelsen herhjemme, siger han.

Bæredygtighed er vigtig

Selvom det kan påvirke jobsene indenfor fiskeriet, så mener Christian Keldsen, at det er vigtigt at fiske på en bæredygtig måde.

- Vi følger den biologiske rådgivning, så meget som det kan lade sig gøre på en bæredygtig og forsvarlig vis. Det er vigtigt, at vi arbejder for at bestanden også er der fremadrettet, især for fremtidige generationer.

Naturinstituttet bygger blandt andet deres anbefalinger på, at fiskeridødeligheden ikke ligger for højt - altså hvor mange rejer man kan fiske i forhold til, hvor stor bestanden er.

Christian Keldsen påpeger, at det ikke blot er rejebestanden, man skal have for øje, når man fastsætter kvoter på fiskeriet.

- Det er vigtigt at tænke både på den biologiske og den sociale bæredygtighed, når vi snakker om Grønlands største erhverv, siger han.

For meget havis

I en pressemeddelelse fra Grønlands Naturinstitut skriver de, at den havgående trawlerflåde frem til slutningen af juli har været udfordret af havisen i Vestgrønland, og det har påvirket instituttets trawlerundersøgelser. Nogle områder er derfor ikke dækket i 2023.

På grund af manglen på data fra de biologiske undersøgelser, er der i rådgivningen for disse områder anvendt et gennemsnit af de seneste fem års data. Rådgivningen for 2024 er derfor behæftet med større usikkerhed end sædvanligt.

Og netop den usikkerhed bider KNAPK's formand sig fast i.

- Det står tydeligt i pressemeddelelsen, at biologerne ikke har kunnet lave en helt grundig undersøgelse på grund af for meget havis. Det vil sige, at vi ikke kan stole 100 procent på undersøgelsen, siger Nikkulaat Jeremiassen og fortsætter:

- Selvfølgelig skal vi følge deres anbefaling, men på den anden side, hvis fiskerne siger noget andet, så kan det betyde, at naalakkersuisut vælger at fastsætte kvoten på noget andet.

Højere priser og fiskeriafgifter

Ifølge direktøren for Grønlands Erhverv er der flere virkemidler at gøre brug af for at forsøge at modvirke den tabte fortjeneste, når man fisker færre rejer.

- Vi kan måske hente lidt på fiskepriserne, men vi kan ikke hente det hele. Så det vil få en negativ konsekvens for Grønland, siger Christian Keldsen.

Derudover ville det have en positiv påvirkning, hvis priserne kan komme op på verdensmarkedet, selvom Christian Keldsen bemærker, at GE nok ikke kan bestemme det.

Ellers kunne man kigge på fiskeriafgifterne herhjemme, påpeger han.