Færre penge til Arctic Green Food

Arctic Green Food og Royal Greenland har begge forlænget servicekontrakterne med Selvstyret. Dog med den forskel i forhold til tidligere, at kontrakterne nu gælder for to år, hvor de normalt kun gælder et enkelt år.
Skrevet af Mads Ullerup
20. december 2011 08:44

Det er Finansudvalget, der har godkendt Naalakkersuisuts indstillinger.

Arctic Green Food får ifølge den nye servicekontakt 11 mio. kr. i det nye år og 7 mio. i 2013. Royal Greenland vil få 9,5 mio. kr.til næste år og 7,2 mio. kr. det efterfølgende år.

Naalakkersuisuts forslag om, at nogle af pengene skal hentes i landskassen, er også blevet godkendt af Finansudvalget.

Efter 2013, er det meningen at de to virksomheder skal kunne klare sig selv. Og revisorernes undersøgelser i de to virksomheder, viser da også, at underskuddet i de to forrige år, ikke har været så højt som forventet.

- Det går med andre ord, bedre end forventet, konstaterer Finansudvalget i sit svar til Naalakkersuisut.