En lille håndfuld adoptivbørn fra Grønland har lagt deres adoptionssager i hænderne på et dansk advokatfirma. Firmaet undersøger nu, om der var et klart samtykke fra forældrene i Grønland, da børnene i 1960'erne og 1970'erne blev adopteret af par i Danmark.

Forventningen er, at advokatfirmaet kan rejse et erstatningskrav mod den danske stat i en eller flere af sagerne i år.

Hvis den danske stat ikke reagerer på erstatningskravet - eller afviser det - kan de adopterede vælge at stævne staten. En stævning er første skridt mod en egentlig retssag.

Og det er ikke kun blandt personer herhjemme og med tilknytning til Grønland, at de grønlandske adoptivbørns sag bliver fulgt. 

Det siger Yong Sun Gullach, forpersonen for Adoptionspolitisk Forum i Danmark, som arbejder for at stoppe adoptioner på tværs af lande.

- Det er en sag, vi følger med meget stor interesse og hilser velkommen og ønsker de, som lægger sag an, stor held og lykke med, siger hun. 

- Det er jo en sag, som kan være en direkte skabelon for resten af de transnationale adopterede i Danmark, fordi de jo i bund og grund oplever den samme problematik.

Manual til kommende stævninger

KNR fortalte om de grønlandske adoptionssager i december sidste år. Det er firmaet Ehmer Pramming Advokater, der vil stævne den danske stat i en eller flere sager, som fandt sted fra 1950'erne og frem til hjemmestyrets start i 1979. I den periode var Grønland et amt under Danmark.

Ifølge advokatfirmaet er menneskerettighederne for adoptivbørnene blevet krænket, fordi børnene mistede retten til et liv med deres biologiske forældre og kulturelle ophav uden et klart samtykke fra forældrene.

Og ifølge Yong Sun Gullach er der mange fællesstræk mellem de adopterede børn fra Grønland til adoptioner fra andre lande i verden til Danmark.

- De har jo i bund og grund været udsat for den samme koloniale magt, som vi er blevet udsat for. Vi er derfor interesserede i at se, om sagen kan bevise den manglende kontrol og det manglende grundlag, som man bør give alle adopterede - nemlig deres basale menneskerettigheder, siger hun.

Internationale adoptioner til Danmark er foreløbig stoppet

Tidligere i januar meddelte Danmarks eneste adoptionsbureau, Danish International Adoption (DIA), at det stopper alle adoptioner fra udlandet. 

Det sker, efter Ankestyrelsen og Socialministeriet i Danmark har krævet et stop for adoptioner fra de seks lande, som DIA formidler adoptioner fra.

Kritikken fra myndighederne går blandt andet på, at der er korruption og manglende gennemsigtighed i adoptionsforløbene i udlandet. Derudover er der kritik af mangel på kontrol med de myndigheder i udlandet, som står for adoptionerne.

En af dem, som i midten af 1970'erne blev adopterede fra Grønland til Danmark, er Kâlánguak Absalonsen. Og hun glæder sig over, at DIA foreløbig må stoppe for adoptioner.

- Jeg synes, det er et spændende tidspunkt, hvor der bliver kørt en sag mod den danske stat. Fordi det er ikke bare os grønlandske adopterede, hvis sager er bygget på en løgn. Det er også rigtig mange andre børn, der er blevet taget på baggrund af en løgn, siger hun til KNR.

Myndighedernes stop for adoptioner hos DIA kom samme dag, som Børne-, Ungdoms- og Familiedirektoratet i Norge anbefalede et totalt stop for al international adoption til landet. Den norske regering afventer dog en redegørelse af adoptionsområdet, før den vil tage stilling til anbefalingen.

Foreløbig har Ankestyrelsen i Danmark overtaget sagsbehandlingen af de adoptionssager, hvor adoptivforældre og et barn er blevet matchet. 

Den danske socialminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), siger, at Vesten har været "for blåøjede", når det kommer til spørgsmålet om international adoption. Hun vil dog ikke tage stilling til endnu, om Danmark helt skal gøre international adoption ulovligt.