Endelig: Nu går fertilitetsbehandlingen af barnløse par i gang

Efter forsinkelse og en hel del politisk bøvl, kan ti ufrivilligt barnløse par nu begynde at pakke kufferten og rejse til Danmark for at modtage den IVF-behandling, de var blevet lovet.
Par, der ikke kan blive gravide naturligt, kan nu blive henvist til behandling i Danmark, hvor kvindens æg befrugtes kunstigt ved IVF-behandling. Foto © : Jens Kalaene/DPA/Ritzau Scanpix
Skrevet af Birgitte Kjeldsen
05. august 2024 07:38

- Det er endelig lykkes os at få alting på plads på Rigshospitalet og få vores egne instrukser tilpasset. Vi har fået henvist de første patienter, og vi regner med, at de første kommer af sted snart.

Udmeldingen kommer fra cheflæge ved Dronning Ingrids Hospital, Aviaja Siegstad.

En tilsyneladende lettet kvinde, der siden november sidste år har arbejdet for at få en aftale bakset på plads, så ufrivilligt barnløse – på Selvstyrets regning – kan komme til Danmark og få hjælp til at blive gravide.

En opgave, der ikke har været helt nem for sundhedsvæsenet – og ikke uden politisk rod.

For efter naalakkersuisut for et år siden fremlagde deres forslag til en finanslov, hvor der var afsat 8,7 millioner kroner til fertilitetsbehandling i Danmark, var pengene i januar pludseligt pist væk, da finansloven endeligt blev fremlagt.

Ingen kunne – eller ville – forklare hvorfor.

I april lykkedes det så naalakkersuisut at finde de manglende fertilitetsmillioner igen, der skal dække rejse til Danmark, ophold og behandling af ufrivilligt barnløse par fra her fra landet.

- Og hvis det går godt, skal det med i finansloven for 2025 og blive der fast, sagde naalakkersuisoq for sundhed, Agathe Fontain (IA), til KNR dengang.

Og nu – fire måneder efter pengene blev gravet frem og over et halvt år inde i 2024 – behøver ti par ikke længere kun at vente og håbe.

Hvad er IVF og ICSI-behandlinger?

IVF kaldes på dansk også reagensglasbehandling eller reagensglasbefrugtning.

ICSI anvendes, når sædkvaliteten er svært nedsat, eller hvis der har været meget få befrugtede æg i en tidligere behandling med almindelig IVF. Ved ICSI indsprøjtes en enkelt udvalgt sædcelle i hvert af de udtagne æg.

Allerede inden for den næste måneds tid regner cheflæge Aviaja Siegstad med at sende den første patient afsted til Danmark.

- Det tænker jeg absolut, siger cheflægen og tilføjer:

- Vi har en aftale om, at der kommer patienter af sted hver måned og fordeles ud over året.

Hvad med de sidste patienter?

Aviaja Siegstad er glad for, at forberedelse og det praktiske fra Sundhedsvæsenets side endelig er på plads efter det, som hun kalder for “en lang proces”.

- Det er fantastisk. Det er dejligt, at vi har mulighed for at sende folk af sted. Jeg har jo siddet med folk, som ikke har haft nogen behandlingsmuligheder i årevis. Jeg synes, det er fantastisk, at det nu er lykkedes at få en aftale, og at der er en vilje til, at barnløse par skal behandles.

Sagen kort - hjælp til fertilitetsbehandling

I 2019 satte politikerne en stopper for den økonomiske hjælp til IVF- og ICSI-behandlinger, som barnløse dengang ellers kunne få i Danmark på sundhedsvæsenets regning. 

Behandlingen alene koster 50.000 kroner, og så kommer billetter, overnatninger og medicin oveni. 

Argumentet for at skrotte hjælpen var dengang, at der ikke længere var lige behandling for alle i Grønland, da folk dengang selv skulle betale for rejse og ophold.

Medlem af Inatsisartut Anna Wangenheim fra Demokraatit fremsatte på efterårssamlingen 2022 et forslag om, at Selvstyret skal betale for rejser og ophold såvel som behandlingen, når ufrivilligt barnløse skal til Danmark til IVF- og ICSI- behandling.

Naalakkersuisut fremlagde i august sidste år deres forslag til en finanslov. Her var der afsat 8,7 millioner kroner til fertilitetsbehandling i Danmark.

I januar var pengene dog pludselig forsvundet igen. Uden at nogen i naalakkersuisut kunne forklare hvorfor.

I april blev der fundet tre millioner kroner, der i år skal hjælpe barnløse par med at få reagensglasbehandling i Danmark.

Derudover er der mulighed for at øremærke yderligere 5,7 millioner, hvis behovet er der. Og lægger man de to beløb sammen, giver det de 8,7 millioner kroner, der forsvandt for finansloven.

På nuværende tidspunkt er der ti patienter, der har modtaget en henvisning, fortæller Aviaja Siegstad.

- De ti bliver taget løbende, og vi har valgt at henvise så mange, så vi er sikre på, at forløbene kommer af sted hurtigst muligt – for der kan være folk, der bliver forhindrede af den ene eller anden årsag, og så skal der stå nogle andre klar, siger hun.

- De resterende, der står på listen, og som vi har kendskab til, mangler nogle undersøgelser.

Ifølge cheflægen står der omkring tyve patienter på ventelisten, der altså fortsat mangler en henvisning. 

Usikkerhed om 2025

Er der flere par, der kan se frem til at blive henvist i år?

- I år vil der – med den aftale vi har lavet (med Rigshospitalet red.) – nok ikke kunne rummes mere end de ti patienter, svarer Aviaja Siegstad.

Derfor er det ifølge hende planen, at den næste gruppe patienter får en henvisning lidt senere på året, og at de barnløse par, der ikke når behandling i år, kan fortsætte med at blive sendt til Danmark i 2025.

Det siger hun på trods af, at naalakkersuisoq for sundhed, Agathe Fontain (IA), tidligere har kaldt fertilitetshjælpen for en forsøgsordning, der skulle testes i år.

Aviaja Siegstad er dog fortrøstningsfuld:

- Der er en stor politisk vilje til at gennemføre det her, og jeg er ret overbevist om, at det lykkes at få en aftale om, at ordningen skal fortsætte, siger hun.

Hvorvidt der rent faktisk bliver afsat penge på næste års finanslov til at behandle barnløse par i Danmark, forsøger KNR at få svar på.

Vi har derfor både rakt ud til medlemmer fra Sundhedsudvalget og til naalakkersuisoq for Sundhed, Agathe Fontain.