Endelig ligeløn til personalet i anstalter og politi

Endelig!

Sådan lyder det formentlig i personalerummene rundt om på landets politistationer og anstalter.

Efter i årtier at have været bagud i lønningerne i forhold til statens tjenestemænd i Danmark, får det grønlandsk personale, der er ansat under staten, nu samme løn som deres danske kolleger.

Det gælder for anstaltsbetjente og ansatte i Politiet.

Det sagde den danske justitsminister Peter Hummelgaard (S) onsdag i Nuuk til KNR.

- Det er en glædelig nyhed, som jeg kommer med til de møder, jeg har haft med Grønlands justitsminister. Nemlig, at vi i noget tid har arbejdet på at skabe grundlaget for, at vi kan ligestille lønforholdene for grønlandske betjente og anstaltsbetjente med de forhold, som gør sig gældende for de tilsvarende danske og færøske.

- Det har været noget tid undervejs. Det er det eneste rigtige og det eneste rimelige, og vi ved, at det er et stærkt ønske fra Naalakkersuisut, siger justitsministeren.

Peter Hummelgaard fortæller også, at kredsdommere oprindeligt ikke var en del af aftalen, men at han vil tage det med til København og undersøge muligheden for at inkludere kredsdommerne i aftalen. 

Lige løn for lige indsats

I årtier har grønlandske politikere og fagforeninger råbt om op lønforskelle mellem statens tjenestemænd i Grønland og i Danmark krævet lige løn for lige indsats.

De fleste gange har danske politikere ikke villet kommentere sagen med argumentet om, at politikerne ikke må blande sig i overenskomstforhandlinger. Også selv om staten er arbejdsgiveren for tjenestemænd i Grønland på de danske ansvarsområder.

I stedet har danske politikere henvist til, at det er en sag mellem fagforeninger og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i Danmark, som forhandler overenskomsterne for statens tjenestemænd.

Fra styrelsen har forklaringerne lydt, at ugentlige arbejdstimer, ferier og frirejser er forskellige fra Grønland til Danmark. Samtidig er uddannelserne til at blive for eksempel kredsdommer og anstaltsbetjent kortere i Grønland end i Danmark.

Derudover har staten en regel om, at den ikke må give den højeste løn eller de højeste lønforhøjelser inden for en branche, fordi det kan bane vejen for et generelt højere lønniveau i samfundet. 

Men jobbet som for eksempel politi-, anstaltsbetjent eller kredsdommer er mindst lige så krævende som et lignende job i Danmark, har argumenterne lydt fra Grønlands Politiforbund, Fængselsforbundet og Kredsdommerforeningen.

Så sent som i marts i år bad naalakkersuisut i et brev til justitsminister Peter Hummelgaard (S) om at få noget gjort ved sagen.

- Det er som hidtil, Naalakkersuisuts principielle standpunkt, at lige arbejde inden for samme myndighed i riget må medføre lige løn, og at de for politiet her i landet svære vilkår naturligt bør afspejles i lønnen, stod der i brevet.

Nu to måneder efter brevet, har den danske regering altså valgt at lytte, og ifølge Peter Hummelgaard skyldes holdningsskiftet, at det er en ny regering.

- Det, som har ændret sig, er, at der er kommet en ny regering, som har sat sig for, at man vil lytte til naalakkersuisuts ønsker, siger han.

Sammenbrudte forhandlinger

Nyheden kommer, efter forhandlingerne om løn- og arbejdsvilkår for statens tjenestemænd i Grønland har været kollapset i et år.

Og det har givet bekymringer, blandt andet hos Fængselsforbundet i Danmark, som repræsenterer anstaltsbetjentene i Grønland. Her har formanden, Bo Yde Sørensen, flere gange udtalt, at han frygter personaleflugt fra anstalterne, hvis der ikke der kommer en aftale. 

Det er dog flere gange blevet lavet forsøg på at løfte lønnet for dele af statens personalegrupper i Grønland.

For eksempel afsatte Folketinget i 2019 49,2 millioner kroner til lønløft til politi- og anstaltsbetjente i Grønland.

Det meste af beløbet, 38,4 millioner kroner, gik til anstaltsbetjentene. Og det har betydet, at Kriminalforsorgen i Grønland i dag stort set er fuldt bemandet modsat tidligere, hvor der har været stor mangel på anstaltsbetjente.

Men pengene til både anstalts- og politibetjentenes i Grønlad udløber til nytår i år. Og nu frygter især Fængselsforbundet, at personalet flygter, hvis lønnen ikke forbliver som i dag.

Den nye aftale skal være med til at fastholde personalet hos både politi og i anstalterne.

- Vi ved, at det er det, som skal til for at fastholde og rekruttere dygtige og vigtige medarbejdere i fremtiden, så det er en god nyhed, jeg har haft med i tasken, siger Peter Hummelgaard.

I følge ministeren skal lønløftet ske i forbindelse med overenskomstforhandlinger, hvilket betyder, at han ikke kan garantere en dato.

- Jeg har ikke en nærmere bestemt tidsplan, men vi vil arbejde efter, at det bliver så snart som muligt, siger han.