Mindeord: En visionær iværksætter, hvis plads bliver svær at erstatte

Det er overskriften på mindeordene fra Polar Seafood, om den ene af fiskerikoncernens ledere, Anders Brøns, der omkom ved en drukneulykke i Aalborg natten til fredag.
Anders Brøns blev 68 år
Skrevet af Karsten Sommer
09. december 2018 15:05

- Anders Brøns’ tragiske dødsfald er både en menneskelig tragedie og et kolossalt stort tab. Ikke alene for virksomheden og fiskerierhvervet, men for Grønland. Anders Brøns var om nogen drivkraften og inspiratoren bag det selskab, der er hans livsværk, og hvor han lige til sin alt for tidlige død var den strategiske kraft, skriver bestyrelsesformand i Polar Seafood, Henrik Leth i dag på vegne af bestyrelsen og medarbejderne. Og fortsætter:

LÆS OGSÅ Anders Brøns - medstifter af Polar Seafood - er død

- Grønlands erhvervsliv og iværksætterkultur har brug for rollemodeller. En sådan var Anders Brøns. Naturligvis først og fremmest et symbol på, hvordan der kan skabes udvikling i fiskeriet, men hans indsats satte sig også spor i resten af erhvervslivet, skriver Henrik Leth.

- Anders Brøns var en personlighed, som vil blive stærkt savnet af medarbejdere, samarbejdspartnere og venner. Hans indsats vil aldrig blive glemt, slutter bestyrelsesformand i Polar Seafood, Henrik Leth.