En ny fortælling om gamle knogler
Fra slutningen af 1700- og op gennem 1900-tallet blev omkring 2.000 menneskelige levn – kranier, knogler og mumier – fjernet fra hvilesteder i Grønland og sendt til blandt andet Danmark.
- Det var generel kolonial tankegang, hvor man i Vesten så sig selv som "de civiliserede" i kontrast til "de uciviliserede". Skeletresterne blev brugt til at legitimere idéen om, at grønlænderne skulle "civiliseres", fortæller Sara Næss Elleskov, der er ph.d.-studerende ved Ilisimatusarfik og tilknyttet Grønlands Nationalmuseum.
I sit ph.d.-projekt undersøger hun tidligere og nuværende forskning af menneskelevn fra Grønland. En interesse som startede i en kælder fyldt med knogler.
- Interessen startede for fire år siden, da jeg arbejdede på Antropologisk Laboratorium på Københavns Universitet. Her opbevares grønlandsk knogle- og mumiemateriale, indtil Grønland selv kan tage imod det, fortæller Sara Næss Elleskov.
Dengang var det særligt historien om et stjålet kranie, der ledte hende ind på sporet af sit nuværende projekt.
Et kranie som i slutningen af 1970'erne blev taget som souvenir på en sommerferie i Grønland. Det rejste en række etiske spørgsmål, og derfra tog det fart, fortæller hun.
Racistisk funderet forskning
For Sara Næss Elleskov handler det ikke kun om, hvordan forskning dengang blev udført – men hvordan det stadig påvirker den måde, vi bedriver forskning på i dag.
Hun fortæller, at hendes felt, biologisk antropologi, nemlig er grundlagt på de samme racistiske ideer, som historisk blev brugt til at klassificere mennesker.
– De metoder og termer, vi bruger i dag, er stadig funderet i et verdenssyn, der bygger på racemæssig forskellighed. Selv når vi arbejder med DNA eller skeletforskelle, risikerer vi at gentage fortidens tankemønstre, siger hun.
Ifølge Sara Næss Elleskov dominerer vestlige forskningsmiljøer stadig feltet, både institutionelt og metodisk. Og det påvirker, hvordan verden bliver forstået og forklaret.
– Det er stadig vores – altså vestens – måde at se verden på, der præger forskningen. Og det gør det svært at komme ud af de gamle tankegange, forklarer Sara Næss Elleskov.
Fortiden lever videre
Det er netop derfor, DR’s dokumentar er vigtig, mener Sara Næss Elleskov. Den trækker tråde fra datidens racetænkning direkte til nutidens strukturelle uligheder – og tvinger både offentligheden og forskningen til at reflektere kritisk over sig selv.
– Det er et emne, der har været tabuiseret i mange år, fordi det kræver, at man forholder sig kritisk – ikke bare til sit fag, men også sin egen rolle som forsker, fortæller hun.
Etiske udstillinger
Opgøret med fortiden stopper ikke ved laboratoriebordet. Det fortsætter i udstillingsmontrerne. Museer verden over står i dag over for samme spørgsmål: Hvem har ret til at udstille hvem? Og på hvilke præmisser?
– Jeg tror ikke, vi stopper med at vise andre kulturer i museerne. Men det bliver nødt til at ske på en anden måde – med medbestemmelse og respekt, siger Sara Næss Elleskov.
Hun mener, at vi skal væk fra idéen om, at viden og fortolkning kun kommer fra Europa. De mennesker, der har en relation til det, der udstilles, skal have en aktiv stemme i, hvordan det bliver udstillet.
Sara Næss Elleskov arbejder selv med de mumificerede individer fra Qilakitsoq, fundet i 1970’erne, og som i dag er udstillet på Grønlands Nationalmuseum. Hendes tilgang er baseret på lokal forankring, samtale og respekt.
– Jeg har planer om at opholde mig, så meget som muligt, i Uummannaq og tale med lokalbefolkningen. Jeg prøver at forstå deres holdninger – hvad vil de gerne have, der sker med mumierne. Det er der aldrig nogen, der har spurgt dem om før.
