En efterskole på Ærø vil gøre det federe at være grønlandsk elev
Det kan være svært at starte på efterskole. Særligt hvis man er flyttet godt 3200 kilometer væk fra alt, man kender. Familien, sproget, naturen, maden.
Men på Ærø Efterskole i Danmark vil de gerne gøre efterskoleoplevelsen tryggere og bedre for de unge mennesker, som rejser her fra landet for at gå i 10. klasse på en dansk efterskole.
- Både vi og nogle andre efterskoler har måske lidt svært ved at give grønlandske elever den trivsel, som de både fortjener og skal have, når de går på efterskole i Danmark.
Det siger den konstituerede forstander på Ærø Efterskole, Lasse Bøgeskov.
Den lille efterskole - med plads til omkring 50-60 elever - på den lille ø i det sydfynske øhav har fungeret som almen efterskole i to år med forskellige linjefag, som man kender fra andre danske efterskoler.
I løbet af de to skoleår har de haft elever fra Grønland. Tre-fire stykker om året. Og det har de været glade for, fortæller Lasse Bøgeskov.
Men for at fastholde de grønlandske elever og tiltrække endnu flere, har skolen nu afsat flere ressourcer til at designe efterskoleåret og imødekomme nogle af de udfordringer, der kan opstå, når man er grønlandsk elev på en dansk efterskole.
Blandt andet har de set mod Mors i Nordjylland og har ansat en lærer fra Galtrup Efterskole, Maj Blazejewicz.
For ti år siden var hun nemlig med til at starte et projekt på Galtrup Efterskole, der skulle gøre efterskoleopholdet mere attraktivt for grønlandske unge.
Og med stor succes. Ud af i alt 130 elever, går der i år 56 grønlandske elever på Galtrup Efterskole. Altså over en tredjedel.
- Eleverne kommer længere og lærer mere, men der er også større trivsel, mindre hjemve og de afbryder ikke opholdet, fortæller Maj Blazejewicz, der efter 14 år på Galtrup Efterskole altså skal undervise på Ærø Efterskole i det nye skoleår.
Kontaktfamilier og eksamensfri
En af ændringerne i det nye skoleår på Ærø Efterskole er, at den kan fungere som ‘kontaktfamilie’ for de elever, der kommer fra Grønland eller Færøerne.
- Og det betyder, at vi holder mere åbent, så man ikke skal hjem i alle weekender og ferier, forklarer Lasse Bøgeskov.
Den ordning har man haft længe på Galtrup Efterskole, og inspirationen er også hentet derfra. Men det er ikke det eneste, som Ærø Efterskole – med Maj Blazejewicz ansættelse – har ladet sig inspirere af.
Blandt andet indfører skolen også en prøvefri 10. klasse for de tosprogede elever. I klassen vil de have fagene dansk, engelsk og matematik sammen, mens de fortsat vil have deres linjefag og valgfag med de andre elever.
Selvom undervisning er en vigtig del ved at gå på efterskole, så fylder den måde man bor på og med hvem, mindst lige så meget. Selve boformen vil for de nordatlantiske elever – herunder de grønlandske – også blive lavet om, fortæller Lasse Bøgeskov.
- På en efterskole vil man typisk ved skolestart kaste eleverne op i luften og fordele dem boligmæssigt rundt omkring i nogle huse, og der har vi – på anbefaling af Maj Blazejewicz – besluttet, at det gør vi ikke med de grønlandske elever, siger han og fortsætter:
- De får faktisk lov til at bo i et hus sammen.
Maj Blazejewicz har fra tiden på Galtrup Efterskole oplevet, at det skaber mere tryghed, trivsel og mindre hjemve at give de grønlandske unge mulighed for at bo med hinanden.
- Det er faktisk mest af alt for at give dem en tryg opstart og en eller anden ro i, at man kan være sig selv. Samtidig med at man jo skal tackle alt det, der er nyt ved at gå på efterskole, ved at være i Danmark og ved at være langt væk hjemmefra med tidsforskel, siger hun.
Hun mener, at efterskole kan hjælpe med at tackle alle bekymringerne og besværlighederne ved at skræddersy opholdet mere efter deres behov.
Syv tilmeldte
Antallet af de grønlandske elever på Mors voksede, efter man samlede dem under samme tag og i prøvefri klasser.
Lasse Bøgeskov håber, at Ærø Efterskole også bliver et sted, som elever fra Grønland vil søge hen mod.
- De sidste to år har vi haft tre-fire elever med grønlandsk baggrund om året. Og lige nu har vi syv tilmeldte til det nye skoleår. Så på den måde ser det ud til at være lidt mere populært, end det har været de andre år, fortæller han.
På trods af størrelsesforskellen fra sin snart gamle arbejdsplads til den nye, tror Maj Blazejewicz, at man sagtens kan overføre succesen fra Galtrup Efterskole til Ærø.
- Det tror jeg sagtens, at man kan. Jeg tror, det handler allermest om at have lyst til at gøre en reel indsats for de grønlandske elever i stedet for at tro, at de automatisk bare kan presses ind i en kasse, der er efterskolens almindelige kasse, siger hun.
