Efterskoler: Formand er overrasket over årsager til frafald

- Det overrasker mig faktisk. 

Det siger formanden for Efterskoleforeningen i Danmark, Torben Vind Rasmussen, efter at have læst om årsagerne til, at knap hver sjette grønlandske efterskoleelev ikke fuldfører et efterskoleophold i Danmark.

Det fremgår af en rapport, som Foreningen Grønlandske Børn har lavet.

Her angiver grønlandske elever, at psykiske problemer og mistrivsel ligger øverst på listen over årsagerne til frafald.

Og det er nogle andre årsager end de, som danske efterskoler hidtil har set som de primære grunde til frafald.

- Det er overraskende for mig, at mistrivsel og psykiske problemer fylder så forholdsvis meget. Jeg havde forventet, at sprogbarriererne til de danske børn og de danske efterskoler har gjort, at flere rejste hjem. Og at hjemve havde fyldt mere, siger Torben Vind Rasmussen.

Enkelte har for store problemer

Han gør det klart, at grønlandske elever generelt er en succes på danske efterskoler. Både grønlandske og danske elever rykker sig ofte positivt af mødet med hinanden, mener han.

I flere år har Efterskoleforeningen forsøgt at bringe frafaldet af grønlandske elever i samarbejde med De Grønlandske Huse, Selvstyret og grønlandske foreninger i Danmark.

LÆS OGSÅ 17 procent af grønlandske efterskoleelever stopper før tid

Og selv om frafaldet er faldet en smule fra 20 til 17 procent over de seneste fem år, er Torben Vind Rasmussen samtidig nået til den erkendelse, at ikke alle grønlandske elever udvikler sig på en dansk efterskole.

Særligt ikke de, der tumler med psykiske problemer inden afrejse.

- Jeg tror, der er en grænse for, hvornår de kan klare et efterskoleophold. Og måske skal vi være bedre til - i dialogen med de grønlandske skoler og familier - at sige, at der er unge med psykiske problemer, som måske ikke skal på efterskole, siger han. 

For hvis et barn ikke allerede føler sig robust, er det sjældent en succes af flytte til Danmark. De personlige problemer flytter i stedet med og bliver ofte forværrede. Og i nogle tilfælde ender det endnu værre.

- Hvis de ikke klare efterskolen, er det endnu et nederlag i rækken af nederlag, som det barn har oplevet i dets liv. Og det kan vi simpelthen ikke være bekendt, siger Torben Vind Rasmussen.

En anden konklusion i rapporten er, at frafaldet er markant størst blandt grønlandske piger.

Hvad det præcis skyldes, er udokumenteret. Men hos Efterskoleforeningen er erfaringen, at der ofte er et andet socialt pres på pigerne end drengene.

- Måske har vi en kultur på efterskolen, hvor man som dreng har lettere ved at være stille et helt år end som pige. Og det er vores erfaring, at de grønlandske elever er mere stille end de danske elever. Så måske er det sværere for pigerne at blive integreret i en kultur, hvor snakken fylder så meget, og hvor det sociale sammenspil fylder så meget mere, end det gør for drengene, siger Torben Vind Rasmussen.

Tættere samarbejde med grønlandske skoler og foreninger

Derfor bør de danske efterskoler, Selvstyret og folkeskolerne i Grønland i højere grad se på, om eleven er parat til et ophold langt væk hjemmefra inden afrejse, mener han.

Det skal blandt andet ske gennem interviews over Skype, der skal sikre, at eleven og skolen passer sammen inden tilmelding.

Derudover går Efterskoleforeningen med idéen om et ophold i efterårsferien for grønlandske elever i Danmark, som skal give eleverne mulighed for at drøfte livet på en dansk efterskole med andre grønlandske elever. Opholdet vil også rumme et tilbud om danskundervisning.

LÆS OGSÅ Vi skal tage bedre imod unge grønlændere

Idéen kommer, efter Foreningen Grønlandske Børn har haft succes med projektet "Allu", som bringer grønlandske efterskoleelever i Danmark sammen.

 - De kan få lov til at snakke grønlandsk, være i grønlandsk kultur, grine sammen, opleve hvordan andre har de samme udfordringer på efterskolen. Det er med til, at de får energi og mulighed for at komme tilbage med på deres egen efterskole og fuldføre opholdet, siger Torben Vind Rasmussen.