Podcast: Mumierne skal hjem, men hvor er det?
15 individer blev for omkring 400-500 år siden gravlagt i klippehulerne på Uunartoq i Sydgrønland. Men som et løsrevet isfjeld er de drevet væk og befinder sig nu langt fra det sted, de blev lagt til hvile.
For knap hundrede år siden blev deres gravfred nemlig forstyrret, da de blev taget ud af hulerne og bragt til USA. Først i 2024 fik Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu (Grønlands Nationalmuseum & Arkiv) de fem bevarede mumier overdraget fra USA, men fordi der ikke findes sikre opbevaringsmuligheder til dem herhjemme, ligger de nu sammen med tusindvis af andre humane rester på magasin i Danmark.
Det er stadig et ubesvaret spørgsmål, hvornår de kommer til Grønland, og hvad der skal ske med dem, når de kommer hjem. For vil det være mest korrekt, hvis de kommer tilbage til det sted, hvor deres forfædre begravede dem, eller skal de udstilles på museum?
Spørger man indbyggerne i Alluitsup Paa, der ligger som den nærmeste bygd til Uunartoq, er der delte meninger.
Aggu Josvasen, hvis familie var de sidste til at bo i Ippik, som ligger på selve Uunartoq, synes, det vil være bedst, hvis mumierne kommer på museum og bliver udstillet ligesom mumierne fra Qilakitsoq.
- Jeg tænker, at det vil være bedst, hvis de bliver opbevaret på et museum under forhold, der passer til dem. Blandt andet for at sikre, at de bliver bevaret og ikke går til, siger han.
Tilbage til hulerne eller på museum?
Som en del af Angerlartunnguit-projektet er et internationalt forskningshold lige nu ved at undersøge, hvad der vil ske med mumierne, hvis man vælger at lægge dem tilbage i hulerne.
Henning Matthiesen, som til daglig arbejder på Nationalmuseet i Danmark, forsker i, hvordan man bedst bevarer arkæologiske fund. I august var han på Uunartoq for netop at undersøge, hvordan klimaet er på Uunartoq og i de klippehuler, hvor mumierne blev fundet.
- Jeg måler temperaturen, luftfugtigheden og en masse andre ting for at kende det klima, som er på øen og i hulerne. Så laver jeg nogle laboratorieforsøg, hvor vi tager nogle af de dyreskind, der er blevet fundet sammen med mumierne, så vi kan se, hvor hurtigt skindet bliver nedbrudt, siger Henning Matthiesen.
Forsøgene giver forskerne svar på, hvordan indeklimaet skal være, hvis man vælger at opbevare mumierne på magasin, og modsat hvad det vil betyde at lægge dem tilbage i hulerne.
- Klimaet har forandret sig, siden man gravlagde mennesker her i hulerne. Vi kan derfor ikke bare forvente, at de bevares lige så godt i dag. Derfor kommer jeg med et bud på, hvad der sker med deres tøj og den slags, hvis de bliver lagt tilbage – altså om de vil begynde at blive nedbrudt efter fem, 50 eller 500 år, siger Henning Matthiesen.
Forfædrenes mausoleum
Frederik Fuuja Larsen, der er souschef, leder og inspektør på Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu, fortæller, at der fra museets side endnu ikke er truffet en endelig beslutning om, hvad der skal ske med mumierne.
Der er dog et ønske om at få et magasin i Nuuk, så de humane rester, der i dag bliver opbevaret uden for Grønland, kan komme hjem igen.
- Hvis vi skal hjemtage mumierne og de hundrede eller tusinder kranier, der befinder sig rundt omkring i verden, og som er taget herfra, så kræver det, at vi har bedre faciliteter. Derfor vil vi gerne bygge et magasin med udstillingsmuligheder til vores humane samlinger i fremtiden – et slags mausoleum, siger Fuuja Larsen.
Du kan høre mere om mumierne og forskernes arbejde på Uunartoq i serien »Viden fra verdens ende«, som både findes som podcast, på KNR.gl og på KNR Radio.
Lige nu kan du lytte til både første og andet afsnit her:
Mumierne fra Uunartoq (1:2) og Mumierne fra Uunartoq (2:2).
Udsendelsen er produceret på både grønlandsk og dansk og er støttet af Carlsbergfondet.
