Elisibánguak' Jeremiasssen var 13 år, da hun fik sat en spiral op som en del af spiralkampagnen.Foto: DR

Elisibánguak' tænker ikke på erstatning men håber på undskyldning fra Danmark

Elisibánguak' Jeremiasssen håber, at den danske sundhedsministers besøg i Grønland kan føre til en undskyldning for spiralkampagnen.

I 1975 fik den 13-årige Elisibánguak' Jeremiasssen sat en spiral op som en del af spiralkampagnen. Og siden er der ikke blevet talt om hendes skæbne. 

Men nu er 47 års tavshed ved at blive brudt. I går landede den danske sundhedsminister Magnus Heunicke i Nuuk, hvor han skal mødes med Mimi Karlsen (IA), der er naalakkersuisoq for sundhed. De skal blandt andet tale om spiralskandalen, hvor tusindvis af piger og kvinder i Grønland fik opsat en spiral fra 1966 til 1975.

Det har DR-podcasten ”Spiralkampagnen” dokumenteret. 

Spiralkampagnen

 

I DR-podcasten ”Spiralkampagnen” bliver dokumenter gravet frem, som viser, at spiralerne udgjorde danske myndigheders strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.

 

- Tusindvis af piger og kvinder fik påsat spiral fra 1966 til 1975.

 

- Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler.

 

- På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.

 

- Flere af pigerne oplevede spiralpåsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget. Det fik store konsekvenser for pigerne både psykisk og fysisk. Flere fortæller om smerter og traumatiserende oplægninger.

 

- Der var ikke lovhjemmel til at påsætte spiraler på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, da strategien startede.

 

- Derfor blev lovgivningen ændret til, at læger kunne vejlede piger under 18 år i prævention uden forældresamtykke. Det blev af flere læger tolket som, at pigerne kunne få påsat spiral uden forældresamtykke.

 
Kilde: DR-podcast "Spiralkampagnen"

Podcasten har sat et enormt aftryk i Grønland, hvor den ene kvinde efter den anden har brudt mange års tavshed og fortalt om, hvordan de fik sat spiraler op uden at vide det. 

En af dem er altså Elisibánguak' Jeremiasssen.

- Jeg har angst, sagde hun til KNR i går, hvor den danske minister landede i Nuuk. 

- Da det kom ud i offentligheden, følte jeg, at jeg ikke kunne rokke mig og gå videre, fordi det ramte meget hårdt.

Havde to spiraler på én gang

Selv forventer hun ikke erstatning for det, hun oplevede som et overgreb, men hun vil meget gerne have en undskyldning fra Danmark. 

- Jeg ønsker mest at få en undskyldning. Jeg ved ikke, hvad andre mener, og jeg har ikke tænkt på en erstatning, siger hun. 

I 1975 blev hun sendt til sygehuset af sin storesøster for at få sat en spiral op. En ubehagelig oplevelse for pigen, som tidligere har været udsat for seksuelle overgreb, har hun fortalt til DR.

LÆS OGSÅ Spiraloffer om ministerbesøg fra Danmark: En undskyldning vil betyde meget

- Jeg var ked af det. Jeg var bange. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle føle. Vi skulle være lydige og gøre, som der blev sagt.

Det skal Magnus Heunicke i Grønland:

I går ankom han til Nuuk.

I dag onsdag skal han holde møder med Mimi Karlsen og besøge Dronning Ingrids Hospital.

I morgen torsdag skal han til sygehuset i Maniitsoq og sygeplejestationerne i Napasoq og Atammik. Han kommer tilbage til Nuuk i morgen aften.

På fredag skal han besøge Allorfik og Inuuneritta. Han skal også mødes med "inviterede borgere", står der i programmet fra Selvstyret. 

På lørdag rejser sundhedsministeren hjem igen. 

Elisibánguak' fik også voldsomme smerter i underlivet.

Et år efter tog hun derfor til lægen, og da hendes underliv blev undersøgt, var spiralen ikke til at se. Derfor fik hun lagt en ny spiral op. Nu havde hun to spiraler i underlivet. Den ene bliver senere opereret ud. 

Bekymret for befolkningstilvækst

Spiralkampagnen udsprang af, at de danske myndigheder var bekymrede for befolkningsvæksten i Grønland, som på daværende tidspunkt var et dansk amt.

En rapport fra 1965 viser, at der årligt blev født 500 børn udenfor ægteskab i Grønland, hvoraf en tredjedel af kvinderne var under 20 år.

Samtidig udfordrede befolkningsvæksten moderniseringen af Grønland, som blev dyrere for den danske stat end først antaget.

Spiralopsætningen betød, at antallet af levendefødte børn blev nærmest halveret i 1970'erne: Fra 1.674 i 1964 til 638 i 1974.

  • Sundhedsområdet blev hjemtaget i 1992. Ifølge Múte B. Egede (IA), der er formand for Naalakkersuisut, er det derfor sparsomt, hvad Grønland endnu ved om sagen.  
  • Alle medlemmer af Inatsisartut er enige om at kræve en udredning af spiralkampagnen, som foregik fra 1966 til 1975 og endda længere. 
  • Indtil videre har KNR kun kunnet få følgende skriftlige svar fra den danske sundhedsminister Magnus Heunicke: Det er en sag, der ligger mange år tilbage, så i Sundhedsministeriet er der ikke i dag nærmere viden om, hvad der foregik dengang. Derfor har jeg nu bedt ministeriet undersøge det nærmere.
  • Grønlands Råd for Menneskerettigheder og eksperter fra Dansk Institut for Internationale Studier og Institut for Menneskerettigheder har vurderet, at kampagnen var et brud på kvindernes menneskrettigheder.


Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl