Ekspert: Eleverne taber, når skolens voksne ikke kan samarbejde
Det er mærkbart, når ti lærere på en skole forsvinder fra klasseværelserne på et skoleår.
Det har været tilfældet på Tasiilami Alivarpi, som fra august til april har sagt farvel til ti ud af skolens 62 lærere.
- Det er meget, og det vidner om, at der er ledelsesudfordringer på skolen.
Det siger Mitdlarak Lennert. Hun forsvarede sidste år sin ph.d.-afhandling på Ilisimatusarfik om skolesystemet i Grønland.
Hun fortæller, at det giver ustabilitet i kvaliteten af undervisningen, når der er store udsving i en lærestab.
Lærermangel på Tasiilami Alivarpi
- I dag er en tredjedel af de 62 lærere på Tasiilami Alivarpi timelærere.
- Det vil sige, at en tredjedel ikke har taget en læreruddannelse, og så er der yderligere en tredjedel, der er fra Danmark.
- I alt mangler der 22 uddannede lærere på skolen.
- Hvis de får en ny lærer hvert skoleår, eller flere gange på et skoleår, betyder det rigtig meget i forhold til, hvordan undervisningen bliver udført. Det gør det også i forhold til stabilitet og kontinuitet i klasseværelset, siger Mitdlarak Lennert, der arbejder som videns- og analysekonsulent for MIO.
- Det kan også have konsekvenser i forhold til elevernes videreuddannelse efter folkeskolen, hvis de ikke får den undervisning, de har ret til i folkeskolen, tilføjer hun.
Skoleledelse i vælten
Ledelsen på Tasiilami Alivarpi har de seneste dage været i vælten, og det har ikke været af den positive slags.
Skolens leder, Jørn Holbech, er midlertidigt fritaget fra tjeneste, mens en undersøgelse er sat i gang. Samtidig har tidligere lærere været ude med en kras kritik af skoleledelsen.
Hverken skoleleder eller kommune har ønsket at udtale sig i sagen.
Ifølge tillidsmand på skolen, Wilhelm Olsen, har samarbejdet mellem lærere og ledelse på Tasiilami Alivarpi i længere tid ikke været godt.
Han har berettet om samarbejdsvanskeligheder og en dårlig stemning mellem lærere og ledelse.
Og det er noget, der kan få en negativ indflydelse på elevernes trvisel på skolen, forklarer Mitdlarak Lennert.
Mitdlarak Lennert forsvarede i 2021 sin ph.d.-afhandling med titlen: "The administrative context of the Greenland primary and lower secondary school system - a governance system misaligned with learning".
- Skolelederen har jo et stort ansvar, for at få en skole til at fungere, som den skal, og få et samarbejde op at køre med lærerne. Hvis det ikke fungerer, kan det jo også smitte af på undervisnignen af eleverne, siger hun og fortsætter:
- Det betyder jo rigtig meget, hvis der er et dårligt arbejdsmiljø på en skole mellem ledelse og lærere. Det kan sagtens smitte af på elevernes trivsel.
De voksne skal sikre rammerne
Som det er i dag har en tredjedel af de 62 lærere på Tasiilami Alivarpi kke en læreruddannelse. De er såkaldte timelærere.
Faktisk mangler der 22 uddannede lærere på skolen. Det er et udtryk for, at skolen har svært ved at hente uddannede lærere til byen, mener Mitdlarak Lennert.
Taberen i den udvikling. Det er eleverne.
- I sidste ende er det jo eleverne, det går ud over i forhold til kvaliteten af den undervisning, de får tilbudt, siger hun.
Det er de voksne i form af politikere, kommunen og departementet der skal sørge for, at der er de her rammer og uddannede lærere, og at eleverne får den undervisning, de har ret til. Det er noget, der er nødt til at blive diskuteret. Hvis rammerne ikke er der, og hvis kvaliteten af undervisningen ikke er der, hvad gør man så? - Mitdlarak Lennert.
Ifølge Mitdlarak Lennert er der ikke noget nemt svar på det spørgsmål.
For det hænger sammen med en generel stor mangel på uddannede lærere i landets yderdistrikter.
Hun peger på tal for skoleåret 2020-2021. Tallene viser, at der var i alt 166 timelærere ud af en samlet lærestab på lidt over 900.
- Det vidner jo om, at der er stor mangel på lærere, der er uddannet.
Sådan har det været længe, påpeger hun.
Mangel på boliger til lærere
En af udfordringerne med at hente uddannet lærere til yderdistrikterne handler også om manglen på boliger.
Og ofte er boliger, der er til rådighed, ikke særligt gode, forklarer hun.
- Nogen kommuner har prøvet med forskellige løsninger for at tiltrække lærere blandt andet i forhold til løn. Men i sidste ende tror jeg, at boligproblemet er den største faktor.
Hun mener selv, at der er behov for at se på forskellige løsninger, fordi forholdene ude på kysten er så forskellige.
- Det er nok en blanding af mere fjernundervisning, hvor det er muligt, og så boligløsninger. Men også en skolelederuddannelse så man er sikker på, at skolelederen har de kompetencer, der skal til for at løfte det store ansvar, der hører med til at lede en folkeskole, siger Mitdlarak Lennert.
