Ekspert advarer: Grønland kan ende som et tyranni
Debatten har været rejst utallige gange og vækker altid stærke følelser i befolkningen. Måske derfor er der aldrig opnået enighed om, hvem der kan kalde sig grønlænder.
Nu giver Naleraq diskussionen endnu en tur i karrusellen, for måske denne gange at komme nærmere et svar.
Naleraq har flere gange argumenteret for, at en grønlænder er en person med inuit-baggrund, mens flere af de øvrige partier i Inatsisartut taler for en mere rummelig definition, hvor etnicitet eller race ikke er så afgørende.
LÆS OGSÅ Før debatten om hvem, der er grønlænder: Vi skal gøre plads til alle i vores samfund
Det er da heller ikke uproblematisk at definere den grønlandske befolkning alene ud fra etnicitet.
Det vurderer Per Mouritsen, der er lektor ved institut for statskundskab på Aarhus Universitet:
Det udløste en større regeringskrise, da Pele Broberg, daværende naalakkersuisoq for udenrigsanliggender (Naleraq), sagde til avisen Berlingske, at kun inuit har ret til at afgøre Grønlands fremtid, hvis der en dag bliver afholdt en afstemning om selvstændighed.
Hermed sagde han nemlig også, at kun folk med inuit-baggrund kan betragtes som grønlændere.
Udsagnet er dog i konflikt med FN's menneskerettighedskonventioner, og derfor tog et samlet Naalakkersuisut afstand fra Pele Brobergs udtalelse.
Han blev fjernet fra udenrigsområdet men beholdt erhverv og handel.
Også Grønlands Råd for Menneskerettigheder har sammen med en række grønlandske organisationer advaret om, at man alene definerer det grønlandske folk på baggrund af etnicitet.
- Ud fra en vestlig demokratisk forståelse af statsborgerskab kan vi ikke rigtig lide, når man alene ser på folks etniske oprindelse, siger Per Mouritsen.
Ifølge ham vil Naleraqs forslag nemlig have den konsekvens, at man udelukker etniske danskere, som har en betydelig tilknytning til Grønland, fra at blive en del af det grønlandske folk.
Sker det, vil Grønland komme i konflikt med en af de helt grundlæggende menneskerettigheder – nemlig retten til at stemme – og de facto blive et tyranni:
- Har du ikke mulighed for at påvirke de regler og den lovgivning, der er omkring dig, så lever du i et tyranni. Du skal bare underordne dig. Det er en meget grundlæggende begrundelse for, at statsborgerskab er noget, som alle på et eller andet tidspunkt har ret til at nyde, siger Per Mouritsen.
Det grønlandske folk afgør Grønlands fremtid
Selvstyreloven definerer ikke, hvem der er grønlænder, men slår dog fast, at det er det grønlandske folk, der skal stemme om Grønlands selvstændighed.
I et selvstændigt Grønland vil det sandsynligvis også være dem, der tilhører det grønlandske folk, der bliver tilbudt grønlandsk statsborgerskab.
LÆS OGSÅ Pele Broberg åbner debat om stemmeret baseret på etnisk baggrund
Derfor er der meget på spil, når man taler om, hvem der kan kalde sig grønlænder.
Ifølge Per Mouritsen findes der ikke en global standart for, hvad der skal til for at blive statsborger i en stat, men typisk kræver det, at man har en vis relation eller berøring med landet:
- Når lande skal overveje, om en person kan blive statsborger, ser de typisk på, hvor længe man har opholdt sig i landet, om man taler det lokale sprog, og om man har et kendskab til landet, siger Per Mouritsen.
Andre kriterier kan dog også komme i spil.
Danmark har for eksempel nogle af de allerskrappeste krav til statsborgerskab i den vestlige verden.
Der ser man også på evnen til at forsørge sig selv og stiller særligt hårde krav til en ren straffeattest.
Per Mouritsen er lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i, hvad der skal til, før en person kan opnå statsborgerskab. Ifølge Per Mouritsen lægger de fleste stater vægt på folk tilknytning til landet, mens etnicitet er mindre afgørende.
Foto: Lars Kruse/AU Foto.
Kun inuit skal kunne stemme
Sidste år kunne man i Berlingske læse, at Pele Broberg (N) mener, at det kun er inuit, som skal have ret til at afgøre Grønlands tilknytning til Danmark.
Til avisen sagde han:
- Derfor må det være klart, at thailændere, danskere, englændere, franskmænd, spaniere, og hvem der ellers måtte bo her, ikke har krav på selvstændighed. Det er inuit. Hvad man føler og mener som tilflytter, det har ingen betydning for denne her afstemningsdebat.
Udmeldingen sendte Pele Broberg ud i et større politisk stormvejr, der endte med at kostede ham posten som naalakkersuisoq for udenrigsanliggender.
Samtidig tog et samlet naalakkersuisut afstand til udtalelsen med henvisning til, at ”borgerne i Grønland ikke skal forskelsbehandles”.
LÆS OGSÅ Pele Broberg er ikke længere naalakkersuisoq for udenrigsanliggender
Også Per Mouritsen mener, at man vil krænke folks ret til at stemme, hvis man alene se på etnicitet, når man definerer det grønlandske folk:
FN slår fast, at alle har ret til et statsborgerskab.
Et statsborgerskab indebærer, at en person har rettigheder på linje med alle andre statsborgere i landet. Herunder retten til at stemme.
Etnicitet:
Etnicitet bruges om et kulturelt fællesskab, som er bundet op på for eksempel sprog, tro og beklædningsdele.
Det kan også henvise til en persons genetiske slægtskab.
Kilde: Institut for Menneskerettigheder.
- Hvis man i Grønland på et tidspunkt skal stemme noget så vigtigt, vil jeg sige, at de mennesker, der er omfattet af konsekvenserne, bør være med til at bestemme.
- Jeg vil ikke kalde det racisme, hvis man kun ser på etnicitet, men det vil være en uretfærdig afgrænsning af en bestemt befolkningsgruppe, som man skal holde sig for god til. Det er en dårlig måde at starte en stat på, lad os sige det sådan, lyder det fra Per Mouritsen.
Udelukkelse af etniske danskere vil være kontroversielt
Der findes dog lande, som lægger stor vægt på etnicitet, når de afgør, hvem der tilhører deres befolkning.
Per Mouritsen fremhæver blandt andet Israel, der stort set giver alle jøder statsborgerskab, mens det er meget vanskeligt for arabere at opnå statsborgerskab i landet.
Det er sådan, fordi Israel blev dannet som et tilflugtssted for jøder efter Anden Verdenskrig. Derfor ønsker man i dag at fastholde et jødisk flertal i landet, som kan værne om de jødiske værdier.
Og måske det samme kan være nødvendigt i Grønland? Spørger Per Mouritsen retorisk:
- I forhold til Grønland har man et tidligere koloniseret land, der kan ønske at tilsidesætte det danske mindretal, som traditionelt har sat dagsordenen. På den måde kan man bedre udvikle samfundet i en retning, som passer til den oprindelige befolkning i Grønland, siger Per Mouritsen.
Han vurderer dog, at det vil være yderst kontroversielt, hvis de grønlandske politikere vælger at gå den vej.