Efter møde med ofre: Mimi Karlsen og Magnus Heunicke holder pressemøde om spiralsagen
Den danske sundhedsminister Magnus Heunicke landede i Grønland i tirsdags. I Nuuk har han besøgt Dronning Ingrids Hospital, Paarisa og Allorfik - og så har han han været på besøg i Maniitsoq, Napasoq og Atammik.
Men nok vigtigst af alt: Sundhedsministeren har diskuteret spiralskandalen med naalakkersuisoq Mimi Karlsen (IA). Sammen skal de blive enige om det videre forløb for afdækningen af skandalen, og i dag har de mødtes med nogle af de mange kvinder, som fik sat spiral op i 1960’erne og 1970’erne.
Spiralkampagnen
I DR-podcasten ”Spiralkampagnen” bliver dokumenter gravet frem, som viser, at spiralerne udgjorde danske myndigheders strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.
- Tusindvis af piger og kvinder fik påsat spiral fra 1966 til 1975.
- Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler.
- På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.
- Flere af pigerne oplevede spiralpåsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget. Det fik store konsekvenser for pigerne både psykisk og fysisk. Flere fortæller om smerter og traumatiserende oplægninger.
- Der var ikke lovhjemmel til at påsætte spiraler på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, da strategien startede.
- Derfor blev lovgivningen ændret til, at læger kunne vejlede piger under 18 år i prævention uden forældresamtykke. Det blev af flere læger tolket som, at pigerne kunne få påsat spiral uden forældresamtykke.
Kilde: DR-podcast "Spiralkampagnen"
Derefter holder Magnus Heunicke og Mimi Karlsen et lille pressemøde klokken 17.30. KNR har forsøgt at få et interview med den danske sundhedsminister siden i tirsdags, men det er blevet afvist.
I juni blev det annonceret, at der skal laves en udredning af sagen. Kommissoriet skal være færdig til oktober. Det vil sige, at selve grundlaget for udredningen skal ligge klar i oktober. Derefter skal selve udredningen sættes i gang.
Men præcist hvad der skal undersøges, hvordan og af hvem, er ikke klart endnu.
Ulykkeligt kapitel i historien
Mimi Karlsen stillede dog op til interview i tirsdags. Hun sagde:
- Naalakkersuisut forstår godt, at kvinderne ønsker en undskyldning. Men vores vigtigste opgave er nu, at vi får afklaret historien bag denne her sag.
- Det videre forløb er, at vi får udarbejdet en uvildig udredning, som Inatsisartut ønsker det. Det er meget vigtigt for os, at den kører, og det er også vigtigt for os, at de berørte kvinders historier kommer frem, og at de også bliver personligt hørt af sundhedsministeren, sagde Mimi Karlsen til KNR i tirsdags.
LÆS OGSÅ Lars-Emil Johansen om Landsrådets rolle i spiralskandalen: Vi vidste ingenting
Indtil videre har Magnus Heunicke kun kommenteret spiralsagen skriftligt og meget overordnet:
- Jeg ser med stor alvor på spiralsagen, som er et ulykkeligt kapitel i vores fælles historie, lød det i en pressemeddelelse i tirsdags.
Magnus Heunicke rejser tilbage til Danmark i morgen.
Kvinder har brudt mange års tavshed
Det er DR, som i en podcastserie har afdækket sagen om den såkaldte spiralkampagne.
4500 piger og kvinder, der var helt ned til 13 år, fik fra midten af 1960’erne og til op i 1970’erne opsat spiraler. Mange af dem blev ikke spurgt, før de fik lagt spiralen op.
Det var en del af de danske myndigheders ”familieplanlægningsindsats”.
Spiralkampagnen udsprang af, at de danske myndigheder var bekymrede for befolkningsvæksten i Grønland, som på daværende tidspunkt var et dansk amt.
LÆS OGSÅ Spiraloffer om ministerbesøg fra Danmark: En undskyldning vil betyde meget
En rapport fra 1965 viser, at der årligt blev født 500 børn udenfor ægteskab i Grønland, hvoraf en tredjedel af kvinderne var under 20 år.
Samtidig udfordrede befolkningsvæksten moderniseringen af Grønland, som blev dyrere for den danske stat end først antaget.
Podcasten har sat et enormt aftryk i Grønland, hvor den ene kvinde efter den anden har brudt mange års tavshed og fortalt om, hvordan de fik sat spiraler op uden at vide det.
- Sundhedsområdet blev hjemtaget i 1992. Ifølge Múte B. Egede (IA), der er formand for Naalakkersuisut, er det derfor sparsomt, hvad Grønland endnu ved om sagen.
- Alle medlemmer af Inatsisartut er enige om at kræve en udredning af spiralkampagnen, som foregik fra 1966 til 1975 og endda længere.
- Grønlands Råd for Menneskerettigheder og eksperter fra Dansk Institut for Internationale Studier og Institut for Menneskerettigheder har vurderet, at kampagnen var et brud på kvindernes menneskrettigheder.
