Dyrlægemangel går ud over slædehundene: Naalakkersuisoq foreslår digital løsning

Slædehunde må lide under stor dyrlægemangel, men naalakkersuisoq har en digital løsning, der kan lindre problemet.
Bestyrelsesmedlem i Avannaata Kommunia, Niels Davidsen, måtte for nylig lade sin ene slædehund dø af sygdom, da der ingen dyrlæge er i Ilulissat, hvor han bor. Foto © : Privat
09. januar 2023 11:04

Der er stor mangel på dyrlæger i Grønland, og det går især ud over slædehundeejerne i Nordgrønland.

Har du en slædehund, et får, en hest eller et fjerde dyr, så er der kun én dyrlægeklinik i hele landet, som du kan bringe dit dyr til, og den ligger i Nuuk.

Avannaata Kommunia har tidligere haft én dyrlæge til alle kommunens dyr, men den stilling har ikke været besat i over et år, forklarer Niels Davidsen fra Ilulissat, som er kommunalbestyrelsesmedlem i Avannaata Kommunia for Inuit Ataqatigiit.

Han har selv mærket konsekvenserne af, at der ikke er nogen dyrlæge i kommunen.

- Jeg havde 19 hunde i forgårs, men nu har jeg kun 18 hunde, idet en af mine hunde blev syg og døde, siger han.

Mangel dyrlæge
Mangel dyrlæge Foto © : Niels Davidsen
Privatfoto.

Det skaber derfor en konstant bekymring for ham og andre slædehundejere, når de ikke har nogen dyrlæge at søge hjælp hos.

Hårdfør race

Grønlandshunden er en hårdfør og udholdende race, der kan tåle både sult og at leve udenfor i et koldt klima.

Derfor er det vigtigt for Niels Davidsen og andre hundeejere, at der er en dyrlæge, de kan spørge om råds, når en hund bliver syg.

 - Vi passer selvfølgelig godt på vores hunde. Når de så bliver syge, og vi ingen dyrlæge har, må vi håbe på, at de kommer på højkant igen, men det sker desværre, at der i hænderne på os, siger Niels Davidsen.

Om hans hund havde overlevet, hvis den blev tilset af en dyrlæge, det ved han ikke. For der er ingen dyrlæge at spørge.

LÆS OGSÅ Slædehundeførerforeninger: Hunde aflives på grund af mangel på dyrlæge

Det havde han tidligere, da en dyrlæge havde base i Ilulissat. Står det til Niels Davidsen, skulle der også være det i dag – og mere til.

- I Avannaata Kommunia ville det være ønskeligt, hvis vi havde fire dyrlæger i hele kommunen. Der tænker jeg på Illulissat, Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq.

Det tyder dog på, at det forbliver ønsketænkning i øjeblikket.

Digital løsning

Som kommunalbestyrelsesmedlem i Avannaata Kommunia kan Niels Davidsen ikke gøre noget, da det er Selvstyrets ansvar at ansætte en dyrlæge.

Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst, Karl Tobiassen fra Siumut, forstår godt hundeejernes frustrationer.

Foto © : Ane-Marie Petersen/KNR

Arkivfoto.

Selvstyret har gentagende gange slået jobopslag for dyrlæger i både Nord- og Sydgrønland, men alle må stå skuffet tilbage, da opslagene ikke får nogen ansøgere, forklarer Karl Tobiassen.

Derfor er de nødsaget til at sende dyrlæger fra Nuuk til kysten, når der er brug for en dyrlæge til eksempelvis slædehunde i det nordlige Grønland.

Men det er dyrt, og derfor har naalakkersuisoq forsøgt sig med en digital løsning.

- Bydgerne, hvor der er slædehunde, strækker sig over et stort geografisk område, derfor er vi i gang med en digital løsning. Lige nu har vi et forsøg i Qaanaaq og Sisimiut, hvor vi laver konsultationer over telefonen. Jeg regner med, at vi fortsætter med at udføre telefonkonsultationer i fremtiden, siger Karl Tobiassen.

LÆS OGSÅ Ingen vil være slædehundenes dyrlæge i Ilulissat

Lige nu er det kommunale ansatte i blandt andet Avannaata Kommunia, der vaccinerer slædehundene.

- Når der opstår andre hundesygdomme, som vaccinerne ikke kan tage, så bliver vi nødt til at bruge telefonkonsultationerne, og det er det, vi forbereder os på nu, siger Karl Tobiassen.

Ligesom, at kommunal ansatte står for at vaccinere hundene, mener Niels Davidsen også, at Avannaata Kommunia skal overtage ansvaret for at ansætte dyrlæger. Det er selvom, Selvstyret ikke kan skaffe nogen.

- Jeg sidder i dag som kommunalbestyrelsesmedlem, og jeg har for omkring et års tid siden kommet med et foreslag til kommunen, om vi ikke selv kunne ansætte en dyrlæge, nu hvor Selvstyret ikke kan. Avannaata Kommunia er klar på at samarbejde med Selvstyret om at løse problemet, siger han.

Ifølge Grønlands Statistik var der 13.395 slædehunde i Grønland i 2021. Alene i Illulissat, Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq var der 8.600 slædehunde i 2021.