Dyrlæge: Det har vi lært af slædehundesagen
Resultatet af en sag, der har afstedkommet følelser som chok og fornærmelse blandt de berørte parter, og som er blevet kaldt anstrengende og ubehagelig af naalakkersuisoq på området, er nu endelig blevet offentliggjort.
Det handler om slædehundesagen fra Qeqertarsuaq.
OVERBLIK OVER SAGEN:
Januar 2018:
- Organisationen for grønlandske hundeslædeførere, KNQK, får besked om en mistanke om, at en fremmed hundeart er kommet ind i slædehundedistriktet.
Oktober 2018:
- Offentligheden får kendskab til sagen, da KNQK den 17. oktober udelukker hundeslædeførere fra Qeqertarsuaq og Kangerluk i Avannaata Qimussersua på grund af mistanken.
November 2018:
- Inatsisartuts udvalg for fiskeri og fangst opfordrer den daværende naalakkersuisoq for fiskeri og fangst til at tage initiativ til, at der laves en test på de mistænkte hunde. Testen var dog allerede taget.
Marts 2019:
- Fejl forsinker DNA-analyse, der skulle have været klar i januar.
Maj 2019:
- DNA-undersøgelse er klar - men resultat er hemmeligt.
Juni 2019:
- Kommune Qeqertalik bekræfter, at kommunen den 25. oktober 2018 har aflivet de mistænkte hunde efter ønske fra ejeren.
Juli 2019:
- Naalakkersuisoq for fiskeri og fangst bekræfter, at den involverede borgers retssikkerhed skal sikres, og at sagsbehandlingsprincipperne, der regulerer myndighedernes håndtering af potentielle straffesager, skal overholdes.
Oktober 2019:
- Politiet dropper efterforskningen, da sagen i givet fald vil være forældet i retten.
December 2019:
- Resultatet fra DNA-prøverne kommer ud til offentligheden via KNQK.
- Ledende dyrlæge bekræfter, at hunden ikke var en ren grønlandsk slædehund.
Ledende dyrlæge fra Grønlands Selvstyre fortalte nemlig torsdag i denne uge åbent om DNA-resultatet fra den omstridte slædehundesag: At hunden ikke var en ren grønlandsk slædehund. At den var 50 procent slædehund og 50 procent af ikke slædehund. Men ud af de 50 procent, som var slædehund, var blot 35 procent grønlandsk slædehund.
LÆS OGSÅ Slædehundesag: Dyrlæge fortæller nu åbent om resultatet af DNA-testen
- For det første har vi lært, hvor vigtigt det er at holde styr på hundepopulationen med registrering og identificering med chipmærke. Således kan vi gå tilbage og se, hvor hunden kommer fra, siger Egill Steingrimsson, der er ledende dyrlæge hos Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland.
Den omstridte slædehunds DNA blev analyseret af Wildlife Forensics Facility på Statens Naturhistoriske Museum. Faktisk var det den første DNA-analyse af en slædehund, da myndighederne ikke tidligere har testet en grønlandsk slædehunds DNA.
- Vi har også lært, at der i dag ikke foreligger en præcis definition af, hvad en grønlandsk slædehund er, siger Egill Steingrimsson.
Slædehundesagen fra Qeqertarsuaq kom frem i offentligheden, da hundeslædeorganisationen, KNQK, i oktober 2018 udelukkede hundeslædeførere fra Qeqertarsuaq og Kangerluk i Avannaata Qimussersua på grund af mistanke om indførsel af to ikke-grønlandske slædehunde fra Nuuk til Qeqertarsuaq.
LÆS OGSÅ Slædehundesag: Politiet dropper efterforskning
Men forinden har hundeslædeorganisationen i stilhed kæmpet for at få to hunde DNA-testet og havde endelig i sommeren 2018 fået dyrlægerne til at tage en prøve af den ene hund.
Det skete, efter at en dyrlæge umiddelbart ikke kunne vurdere, om hundene var grønlandske slædehunde eller ej ved at se på nogle fotos.
- Det er sådan, at vi sort på hvidt ikke kan se, om den er grønlandsk eller ikke-grønlandsk. Vi har ikke en defineret skabelon for en grønlandsk slædehund, siger Egill Steingrimsson.
Og DNA-prøven fra den ene hund blev efter en fejl og flere måneders forsinkelse færdiganlyseret i maj i 2019.
- Praktisk er det ikke muligt at arbejde med DNA-analyser, som situationen er i dag. Men måske fremadrettet bliver det det, siger Egill Steingrimsson.
LÆS OGSÅ DNA-undersøgelse er klar - men resultat er hemmeligt
Fra 1. januar 2017 blev det lovpligtigt at vaccinere og chipmærke alle hunde, samtidig med at der blev oprettet en database, hvor informationerne blev registreret.
- Vores bedste værktøj er hundedatabasen. Og det er kommunerne, som indtaster de her informationer om hundehold i deres områder. Det er det, vi kan arbejde med, siger Egill Steingrimsson.
Qimmeq Projektet har anbefalet, at man DNA-tester hunde, der eventuelt fortsat mistænkes for at være ikke-grønlandske slædehunde. En test, som i følge Qimmeq Projektet, kan gennemføres for cirka 2.000 kroner per hund.
