Dramatisk landstræner-fyring trækker overskrifter verden over
Torsdag i sidste kunne den kendte klub- og landstræner Tekle Ghebrelul med rødder i Eritrea selv fortælle, at han var blevet fyret. Til stor overraskelse for ham selv og for mange, der kunne læse nyheden på grønlandske og danske medier.
Men fyringen er også nået udenfor Rigsfællesskabet. Medier i blandt andet Bangladesh, Nepal, Taiwan, Spanien, Namibia og Pakistan har bragt artikler om fyringen af den grønlandske landstræner.
LÆS OGSÅ Landstræner stopper i protest over fyring
Fyringen skete efter flere episoder, hvor landstræneren havde været involveret i sager, hvor han blev udsat for racisme i forbindelse med fodboldkampe med sit klubhold, B-67. Senest i sidste uge.
LÆS OGSÅ Spiller udelukket af GBU for racisme
GBU afviser dog, at fyringen har noget med racisme at gøre. De har i stedet forklaret, at det handler om Tekle Ghebreluls uacceptable opførsel som landstræner.
LÆS OGSÅ Jeg var klar til at rejse væk
Der har dog ikke været enighed i GBUs bestyrelse om fyringen, der blev besluttet med en flertalsbeslutning. Bestyrelsesformand John Thorsen var lodret uenig i beslutningen, og han tog sit gode tøj og forlod bestyrelsen, da fyringen blev offentliggjort.