Dokumentarfilm skal gøre danske gymnasieelever klogere på Grønland

I 2016 åbnede sitet Dagensgrønland.dk med undervisningsmateriale om Grønland for børn i den danske folkeskole, og nu er det sitet Levendegrønland.dk, der skal gøre gymnasieelever i Danmark klogere på den anden ende af rigsfællesskabet.

Bag sitet står filmproducenterne Emile Peronard fra Ánorâk Film og Vibeke Vogel fra Bullitt Film, som har set et stort behov for mere viden om Grønland blandt danske unge.

- Jeg tror, vi som grønlændere alle har prøvet at føle, at vi ved meget om Danmark og danske forhold, men når vi kommer til Danmark, oplever vi, at viden blandt danskere om Grønland kan ligge på et meget lille sted. Og der føler vi, at nogen er nødt til at gøre noget, siger Emile Peronard.

Undervisning ud fra film

Levendegrønlandk.dk er båret af de tre dokumentarfilm: "Sumé - lyden af en revolution", "Lykkelænder" og "Håbets Ø", som alle er udkommet til inden for de seneste seks år.

Filmene danner grundlaget for en bunke af undervisningsværktøjer, som kan bruges i fagene dansk, historie, samfundsfag og mediefag på gymnasieuddannelser i Danmark.

Det fortæller filmproducent hos Ánorâk Film, Emile Peronard, som er én af initiativtagerne til levendegrønland.dk.

- Jeg tror, film kan noget, som bøger ikke kan. De kan åbne op for en tankeverden og et andet abstraktionsniveau, og jeg kan huske fra min egen gymnasietid, at det var særlig interessant at dykke ned i et emne via film.

Initiativtagerne har undervejs holdt møder med danske gymnasielærere for at høre, i hvad og hvordan undervisningsmaterialet kunne blive bedst udviklet. 

Og her er de tre udvalgte dokumentarfilm med til at danne et alsidigt grundlag for at lære mere om Grønland, fordi de både handler om en grønlandsk kulturskat, fordomme om grønlændere og et indblik i hverdagen i en mindre by i Grønland, påpeger Emile Peronard.

- De her tre film, mener vi, tilsammen kan give baggrunden for rigtig mange spændende samtaler og opgaver og lidt større indsigt i det liv, vi lever i Grønland, og som for mange danskere er meget langt væk.

Stor mangel på viden og materiale

I 2019 udkom analyseselskabet Epinion med en undersøgelse, der viser, at knap hver anden danske elev i 9. klasse og 3. G. svarede forkert på basale oplysninger om Grønland og grønlændere.

Det førte samme år til, at Undervisningsministeriet i Danmark har afsat penge til at udvikle undervisningsmateriale om Grønland til brug på danske ungdomsuddannelser. 

LÆS OGSÅ ’Grønlændere er stærke, beskedne og civiliserede – og misbrugere’

- Der er et kæmpe stort ønske om at undervise mere om Grønland, men der er simpelthen en mangel på materiale. Så vi har helt klart en forventning om, at det her materiale vil blive brugt rigtig meget, og at viden om Grønland på gymnasieniveau dermed også kan blive bedre, siger Emile Peronard.