Danske unge: ’Grønlændere er stærke, beskedne og civiliserede – og misbrugere’
Grønlands areal er meget større end Danmark. Nanook er et grønlandsk band. 95–100 procent af den grønlandske befolkning bor langs kysten.
Det er nogle af de spørgsmål, som 320 unge i 9. klasse og 3.G i Danmark har skullet svare på i en undersøgelse, analyseinstituttet Epinion har lavet.
- 320 elever 3. G-elever og 9. klasses elever i Danmark har deltaget i undersøgelsen
- 58 % af alle eleverne havde alle svar rigtige. 67 % svarede korrekt på alle spørgsmål om Grønlands demografi, natur og klima, mens 51 % svarede rigtigt på spørgsmål om rigsfællesskabet og det moderne Grønland
- Undersøgelsen har kostet 500.000 kroner og blev aftalt i den danske finanslov for 2018
- 66 % af de unge i undersøgelsen har fået undervisning i folkeskolen og/eller gymnasiet om Grønland. Resten af videnen har de primært fra forskellige medier
Overordnet viser undersøgelsen, at unge i 3. G ved en lille smule mere om Grønland end eleverne i 9. klasse.
Deres viden er generelt størst om Grønlands natur, klima og demografi. Til gengæld kniber det med kendskabet til det moderne Grønland, grønlandsk politik og kultur, viser undersøgelsen.
’Grønlændere er stærke, beskedne og civiliserede – og misbrugere’
Et af de områder, som giver klare svar på de unges viden, er deres tanker om grønlænderes væremåde og egenskaber.
Ud af 12 ord har 71 procent udpeget ”beskeden” som et ord, der beskriver en grønlænder. Dernæst kommer ordet ”stærk” med 70 procent af svarene, og på en tredjeplads vælger 67 procent ordet ”civiliseret”.
Til gengæld har godt halvdelen af de unge også valgt ordene ”misbrugere” og ”sjuskede” som kendetegn, der beskriver folk fra Grønland.
LÆS OGSÅ Danskere ved for lidt om kolonitiden
En gymnasieelev fra undersøgelsen siger ud fra ord, hun selv har skullet skrive om en grønlænder:
- Den første, jeg har skrevet, er alkoholisme. Jeg har ikke nogen venner fra Grønland, og de grønlændere, jeg ser, hænger ud på pladser eller torve og drikker. I’m sorry (oversat: jeg er ked af det).
En anden elev har til gengæld oplevet, at en grønlænder misforstod eleven på sit arbejde:
- Jeg skulle tjekke, at noget var i orden med en kunde. Hende, der skulle betale, blev meget sur og sagde, at det bare var fordi, hun var grønlænder. Det var slet ikke det, jeg mente. Men hvis hun før er blevet mødt af fordomme, kan det være, hun tror, at sådan tænker alle danskere måske om hende.
Har du talt med en grønlænder i dag?
Måske ikke så overraskende, viser undersøgelsen, at danske unge, som kender en grønlænder, eller har været i Grønland, også ved mest om landet og befolkningen.
Og de unge, som har lidt eller nogen kendskab til Grønland eller en grønlændere, føler også en større samhørighed med grønlænderne, viser svarene.
LÆS OGSÅ 10 millioner til dokumentarfilm om rigsfællesskabet
Kun 12 procent svarer, at de føler en ’stor eller meget stor samhørighed med grønlændere’. Cirka halvdelen – 48 procent – svarer ’nogen samhørighed’, mens 40 procent stort set ikke føler at samhørighed med en grønlænder.
Mangel på undervisning
Det er Undervisningsministeriet i Danmark, der har bestilt undersøgelsen. Og her er der måske grund til at se indad.
For undersøgelsen påpeger nemlig, at kun 44 procent af de unge deltagere mener, at de er blivet undervist om Grønland i Folkeskolen, mens kun én ud af tre er blevet det i gymnasiet. Resten af deres viden kommer fra tv og radio, nyheder på nettet og sociale medier.
LÆS OGSÅ Danske elever skal lære historien om rigsfællesskabet
Et flertal i Folketinget vedtog i februar i år, at undervisning om Grønland og Færøerne skal indgå som en del af faget historie. Men det er uvist, hvor mange timer der skal afsættes til det. Det skal en ekspertgruppe først afklare.
