Air Greenland-direktør Jacob Nitter SørensenFoto: Air Greenland

Direktør advarer mod nedgradering af Kangerlussuaq

Det vil gå ud over indenrigstrafikken, hvis man vælger at nedgradere Kangerlussuaq til en heliport, skriver Sermitsiaq.AG. I værste fald skal Air Greenland have mere brændstof ombord på flyene, og kan derfor blive nødt at sætte passagerer af.

Står det til Air Greenland vil lufthavnen Kangerlussuaq også i fremtiden have en landingsbane, som kan tage imod Dash 8eren, da en nedgradering til en heliport ifølge selskabet kan få konsekvenser.

- En af de udfordringer, som vil vise sig er, at vi i dag bruger Kangerlussuaq rigtig meget som alternativ lufthavn for vores flyvninger på vestkysten, siger administrerende direktør for Air Greenland, Jacob Nitter Sørensen, til KNR.

LÆS OGSÅ Nedgrader Narsarsuaq og Kangerlussuaq til heliporte

Nødvendig som alternativ lufthavn

Det betyder helt konkret, at når et fly går på vingerne fra Nuuk, så skal piloterne i deres flyveplan have en alternativ lufthavn, de kan flyve til, hvis de eksempelvis ikke kan lande i Sisimiut, og hvis vejret er dårligt i destinationslufthavnen, skal de have to. 

Her er Kangerlussuaq ifølge flyselskabet i dag en vigtig lufthavn, da det er sjældent, at vejret er så dårligt, at den lukker ned. 

Ifølge Jacob Nitter Sørensen kan det derfor blive en udfordring, da man ikke sædvanligvis kan bruge de andre lufthavne på vestkysten som alternative lufthavne.

- Du skal så vælge en, hvor vejret er godt nok, og det scenarie vi typisk har, det er lavtrykspassager eller tågesituationer, og der vil Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat typisk være ramt samtidigt, siger han.

LÆS OGSÅ Kangerlussuaq ærgrer sig over Demokraternes støtte til lufthavnspakken

Kan komme til at flyve langt

Hvis den gamle amerikanske flybase derfor nedgraderes til en heliport, så kan det blive nødvendigt at vælge en alternativ lufthavn, som ligger så langt væk som i Kulusuk på østkysten eller Iqaluit i Canada, selvom turen går fra to byer på vestkysten. 

Derfor skal flyene have mere brændstof på, og det kan derfor gå ud over passagererne, lyder advarslen fra Air Greenland.  

- Man kan komme i en situation, hvor man ikke har vægt til at tage alle passagerer med fordi, man er nødt til at fylde mere brændstof på, og så er man nødt til at sætte nogle passagerer af i yderste konsekvens, siger administrerende direktør for Air Greenland Jacob Nitter Sørensen.

Han slår dog fast, at de længere landingsbaner i Nuuk og Ilulissat gør, at lufthavnene får en bedre regularitet, hvilket vil betyde, at der i fremtiden vil være færre dage, hvor man ikke kan flyve til og fra de to byer.

Derfor vil de to lufthavne ifølge direktøren for Air Greenland også i højere grad kunne fungere som alternative lufthavne på indenrigstrafikken.

Kommentarer

2018-10-12_14_10_56-inatsisartut-ukiakkut-ataatsimiinnerat-001.png

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt