Dimmissionsfest på Ilisimatusarfik
Der er sang, taler og diplomer på menuen i dag, når Ilisimatusarfik fejrer sine dimittender.
Skrevet af Inge S. Rasmussen
Årets dimission er en tilbagevendende festdag og i år er der otte kandidater samt 33 bachelorer, der skal have overrakt deres eksamensbeviser, ifølge Sermitsiaq.ag.
Lige som de foregående år, vil der i år også være prisuddelinger til dimittender med det højeste gennemsnit.
Festlighederne begynder klokken 10 på Campus Ilimmarfik.