Detailbutikker om pantpanik: Det er frustrerende

Det er frustrerende, at der endnu ikke er afklaring om det nye pantsystem, der skal træde i kraft den 1. januar.

Sådan lyder det fra Brugseni, der fire måneder før pantsystemet skal træde i kraft, fortsat ikke har en idé om, hvilke typer af dåser og flasker man kan købe fra det nye år, og hvad der skal ske med de tomme flasker, når man afleverer dem tilbage til butikken.

- Det undrer mig dybt, at man ikke har haft en plan tidligere, da man besluttede sig for at lukke Nuuk Imeq. Og at planen først kommer så sent, siger direktør i Brugseni Susanne Christensen.

Tidligere på ugen råbte Brugeseni og Pissiffik op i en fælles pressemeddelelse med ønske om, at politikerne snart finder en løsning.

Arbejder på at komme i mål

Men detailbutikkerne må vente endnu en måned.

For naalakkersuisut forventer først at have en bekendtgørelse klar til 1. oktober. Her vil der stå, hvilke typer af dåser og flasker man kan købe fra det nye år, og hvordan selve pantsystemet kommer til at fungere. 

Ifølge Kalistat Lund (IA), naalakkersuisoq for landbrug, selvforsyning, energi og miljø, arbejder naalakkersuisut på højtryk for at få emballagebekendtgørelsen på plads.

På spørgsmål om, hvorvidt naalakkersuisut kan være bekendt over for erhvervslivet, at der fortsat ikke er en plan, svarer han:

- Vi ville gerne have gjort alle tilfredse, men det kan jeg høre, alle ikke er, sagde han torsdag til KNR.

Detailbutikker: priserne vil stige

Samtidig har et kritikpunkt fra detailhandlerne gået på, at politikerne beholder afgiften på 3,50 kroner for at indføre emballage af drikkevarer over 0,25 liter.

Det kan ifølge Brugseni og Pisiffik koste 125 millioner kroner i afgift, hvis forbrugerne drikker lige så meget øl og sodavand i 2024, som de gjorde sidste år.

Indtil nu har der ikke været emballageafgifter på øl og sodavand, der blev produceret i Grønland, da de ikke bliver importeret.

- Vi forudser desværre, at kunderne vil opleve en stigning i priserne på produkterne, på trods af at vi muligvis kan købe dem billigere i udlandet. Dette skyldes både primært emballageafgiften, siger administrerende direktør i Pisiffik Per Steen Larsen i et skriftligt svar til KNR.

Ifølge Per Steen Larsen vil ændringerne derfor betyde, at vi skal betale mere for sodavand og øl, mens landskassen forventes at generere en ekstra indtægt på mellem 100 og 130 millioner kroner.

- Erfaringen viser dog, at alkoholforbruget generelt falder, når afgifter og priserne stiger, hvilket potentielt kan have en positiv indvirkning på folkesundheden, skriver han fortsat. 

Naalakkersuisut: priserne vil næppe stige

Samme ordlyd kommer fra Brugseni.

- Nu er det spændende, hvad naalakkersuisuts plan går ud på. Jeg håber i hvert fald, at det kommer forbrugerne til gode.

- For forbrugerne skal bare give det ekstra. Vi kan jo kun sende regningen videre et sted, siger Susanne Christensen.

Direktøren fortsætter:

- Det kan være, det er en super god løsning, de kommer med i slutningen af september. Vi ved det bare ikke. Og det er frustrerende, at det kommer så sent, siger hun.

Ifølge naalakkersuisut burde afgiften ikke påvirke priserne på produkterne, på trods af at det er udmeldingen fra detailhandlen. 

- Denne vurdering understøttes af, at Nuuk Imeq har vurderet, at de ikke kan være konkurrencedygtige efter 1. januar 2024, på trods af at de ikke betaler emballageafgiften på 3,5 krone per enhed. Dette indikerer, at priserne næppe vil stige som følge af emballageafgiften, stod der i en pressemeddelelse fra naalakkersuisut torsdag.