Naalakkersuisoq: Kæmpedroner skal også operere fra Grønland

Det skabte skarp kritik fra de to grønlandske folketingspolitikere, Aaja Chemnitz (IA) og Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut), da det danske forsvarsministerium meldte ud, at Forsvarets to nye langtrækkende droner får hjem i Aalborg.

De to kæmpedroner, som Forsvaret er i gang med at indkøbe, skal nemlig først og fremmest overvåge Arktis og Nordatlanten. Samtidig skal de også bruges i redningsaktioner i Grønland.

Derfor fik det de to folketingspolitikere op i det røde felt, at dronerne nu placeres godt 3.000 kilometer fra Grønland – nemlig på Forsvarets flyvestation i Aalborg. En kritik de satte ord på over for DR.

- Jeg vil stille spørgsmål ved, om det reelt er arktiske droner og en del af en arktisk pakke, hvis de står i Aalborg. Aalborg ligger ikke i Arktis, sagde Aaja Chemnitz sidste uge til DR.

Og den kritik supplerede Siumuts Aki-Matilda Høegh-Dam.

- Med placeringen i Aalborg er vi nu over 3.000 kilometer væk fra det område, hvor dronerne skal operere, og det vil skabe forsinkelser, der kan have alvorlige konsekvenser både for redningsoperationer og overvågning, sagde hun til DR.

Spørger man naalakkersuisoq for udenrigsanliggender og selvstændighed, Vivian Motzfeldt fra Siumut, har naalakkersuisut ikke været inddraget i, at Aalborg bliver base for dronerne. Men hun er ikke overrasket over udfaldet.

Dronerne er en del af aftalen om den Arktiske Kapicitetspakke, der blev forhandlet færdigt i 2022. Og aftalen indebærer nemlig, at vedligeholdelse og drift af de langtrækkende droner skal foregå fra Danmark. 

- Naalakkersuisut har ikke været involveret i beslutningen om, hvor i Danmark dronerne skal have base. Det er de danske beslutningstagere, der er ansvarlige for at træffe valg om placeringen af lokale arbejdspladser i Danmark, siger hun til KNR.

Fokus på lokale virksomheder

Men de to kæmpedroner kommer på sigt også til at operere fra Grønland, mener Vivian Motzfeldt.

Siumutpolitikeren har netop været på ministerbesøg i København for at drøfte naalakkersuisuts inddragelse i de kommende forsvarsforligsforhandlinger om Forsvarets opgaveløsning i Grønland og Arktis.

Her er den Arktiske Kapicitetspakke på dagsordenen, da politikerne først nu skal drøfte videre, hvordan initiativerne fra aftalen skal udformes i Grønland. Tilbage i 2022 indgik den danske regering og flere af de danske partier rammeaftalen om styrkelse af Forsvarets kapaciteter i Arktis og Nordatlanten. Det skete under "tæt inddragelse" af naalakkersuisut.

Et af de ønsker, Vivian Motzfeldt tager med sig til forhandlingsbordet nu, er, at Forsvarets initiativer kommer det grønlandske samfund til gavn.

- Det er vigtigt at have fokus på lokale virksomheder i Grønland, så de kan spille en rolle i forbindelse med implementeringen af de arktiske initiativer, siger hun.

Det handler ikke kun om droner

Med indkøbet af de to langtrækkende droner følger også 76 stillinger. Ifølge Forsvarsministeriet skal 70 personer ansættes på Flyvestationen i Aalborg.

Og som det ser ud lige nu med dronernes placering i Aalborg, kommer det ikke det grønlandske samfund til gode, siger Aaja Chemnitz til DR.

Men ifølge Vivian Motzfeldt er det vigtigere, at der bliver opbygget kompetence i Grønland til på sigt at varetage forsvarets initiativer – fremfor at få arbejdskraft udefra.

- Det vigtigste for mig er at se det samlede billede. Det handler ikke kun om de langtrækkende droner. Der er mange andre potentialer for udviklingsområder, som også indgår i forhandlingerne.

- Som jeg har nævnt tidligere, lægger vi vægt på at udvikle de kompetencer, vi har i Grønland, selvom beslutningen om, hvor den danske base skal placeres i Danmark, ligger hos Danmark. Vores forhandling om, hvordan dronerne skal operere ud fra  Grønland, er endnu ikke afsluttet, siger Vivian Motzfeldt.

Aftalen om den Arktiske Kapicitetspakke indeholder blandt andet også, at der indkøbes en række mindre droner, der skal operere i Grønland, og som kan anvendes i eftersøgninger.

Ifølge DR er de to nye kæmpedroner, som Danmark er ved at indkøbe, amerikanske og af modellen MQ-9B SeaGuardian. DR skriver fortsat, at den økonomiske ramme er på 750 millioner kroner til 2,7 milliarder kroner til indkøb af de to langtrækkende droner.