Stolt mor på sidelinjen: Det var meget meget stort

17-årige Ukaleq Slettemark vandt søndag, som den første grønlænder nogensinde, et verdensmesterskab inden for skisport, da hun vandt den individuelle skiskydningskonkurrence i ungdomsklassen ved VM i Slovakiet.
Skrevet af Dorthea Johansen
29. januar 2019 11:57

Med ved sidelinjen var hendes mor, Uiloq Slettemark, der selv er en habil skiskytte.

Og det var en stolt mor, der så datteren komme over målstregen som nummer 1.

- Jeg er rigtig rigtig stolt. Det har været en stor oplevelse. Og jeg havde ikke helt forestille mig hvordan det skulle være, men da nationalsangen blev sunget, da begyndte jeg at græde - det var meget meget stort, siger Uiloq Slettemark.

Og Uiloq og Øystein Slettemarks datter har så at sige fået skiløb ind med modermælken.

LÆS OGSÅ Ukaleq Slettemark vinder VM-guld

For hun deltog allerede da hun lå i sin mors mave i adskillige skiløb, fortæller Uiloq Slettemark.

- Ja, det gjorde hun - både world cup, VM i skiskydning, Arctic Circle Race og de grønlandske mesterskaber - jeg mærkede jo efter og jeg følte det gik fint. Hvis jeg have mærket noget havde jeg stoppet, men det gik fint. Og jeg tænker da også, at det kan da godt være derfor, at hun er så hurtig nu, siger hun.

Og så vil det vise sig hvad verdensmesterskabet vil udvikle sig til fremover. Foreløbig er Uiloq Slettemark blot glad, også på Grønlands vegne.

- Jeg vil egentlig bare sige, at jeg er rigtig stolt på Grønlands vegne at vi nu har fået en Youth verdensmester under grønlandsk flag, og at vi har klaret det ved at være grønlandske og ikke få hjælp udefra. Så det er jeg rigtig stolt af, siger Uiloq Slettermark.

LÆS OGSÅ Ukaleq Slettemark til junior VM