Institutleder: Det ser sort ud for uddannelse og forskning i grønlandsk

- Vi deler bekymringen over situationen, som også er en stor udfordring for os. 

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Inge Seiding, der er institutleder for kultur, sprog og historie på Ilisimatusarfik. Den svada kommer i kølvandet på på KNR's historie om stor mangel på lærere i faget grønlandsk på GUX i Nuuk.

Ifølge Inge Seiding har hun ikke været nødt til at aflyse grønlandskundervisningen på Ilisimatusarfik, ligesom det har været tilfældet på GUX Nuuk. Til gengæld er det svært at planlægge et undervisningsår for de studerende, som læser grønlandsk sprog, litteratur og medier på grund af personalemangel. 

- Man kan frygte, at man er nødt til at gå på kompromis med kvaliteten. For vores vedkommende forsøger vi så vidt muligt at give de studerende mulighed for at arbejde på grønlandsk i fagene. Det vil sige, at de studerende skal have mulighed for at gå til eksamen på grønlandsk, siger institutlederen.

Kompromis med kvaliteten

Hun tilføjer:

- Det er et stort kvalitetstab, hvis vi ikke er i stand til at tilbyde det, fordi vi skal have eksterne ind, som faktisk ikke behersker grønlandsk. 

Er det tilfældet lige nu?

- Vi ville i hvert fald gerne kunne tilbyde mere undervisning og vejledning samt opgaveskrivning på grønlandsk, end vi kan lige nu. 

Hanne Larsen, der er rektor på GUX Nuuk, mener, at det er svært at tiltrække gymnasielærere til faget grønlandsk på grund af lønnen.

Inge Seiding har den samme oplevelse. Universitetet kan ikke konkurrere med lønningerne. Samtidig er der stor rift om de nyudklækkede kandidater.

Høj score på alvorsskalaen

Over halvdelen af de studerende på sprog, litteratur og medier gennemfører ikke uddannelsen. Det skyldes blandt andet, at nogle af de studerende når at blive slugt af et sultent arbejdsmarked undervejs i uddannelsen.

Ikke nok med det. Gennemsnitligt gennemfører tre studerende uddannelsen om året siden 2011.  

- Jeg synes, at det er meget alvorligt, siger Inge Seiding og understreger, at det tydeligvis ikke er bæredygtigt. 

Hvilke konsekvenser vil det i yderste fald få, hvis der ikke bliver rettet op på udviklingen? 

- Ja, men så ser vi ind i en rigtig sort fremtid. Hvis vi ikke kan skabe bæredygtighed i afdelingen, så bryder det helt sammen, siger institutlederen. 

Selvom det er en stor udfordring, så forsøger Inge Seiding og resten af instituttet at vende skuden med en ny studieordning fra 2024.

Den lægger større vægt på sproget, og så vil institutlederen blandt andet sikre, at der tages større hensyn til tilvænning til overgangen fra GUX til universitet.