Rektor aflyser undervisning i grønlandsk, fordi der mangler lærere
Grønlandsk bør være det centrale kernefag i det grønlandske gymnasium. Det er derfor et kæmpe problem, at det er uhyre svært at ansætte nok kvalificerede lærere til faget grønlandsk.
Sådan lyder det fra Hanne Larsen, der er rektor på den gymnasiale uddannelse GUX Nuuk.
Hun lægger ikke skjul på, at gymnasiet befinder sig i en dyb krise uden fortilfælde. Sidste skoleår mistede GUX Nuuk fire grønlandsklærere i drypvis. Siden har der været et par jobsamtaler med kvalificerede ansøgere, men så snart de ser lønnen, falder de fra, forklarer rektoren.
Siden skolestarten 9. august har GUX Nuuk haft tre kvalificerede grønlandsklærere tilknyttet. To af lærerne møder fysisk op i lokalerne, mens den tredje giver onlineundervisning fra en anden by.
Ingen underviser
I mangel af bedre har Hanne Larsen været nødt til at ansætte tre folkeskolærere og nogle studerende fra Ilisimatusarfik - selvom de ikke har de faglige kompetencer til at undervise i grønlandsk på gymnasiet. Desuden passer det heller ikke altid ind i de studerendes skema. Og hvad kan rektoren så stille op?
- Jeg har i perioder været nødt til at gå ned i klasselokalerne og sagt, at der ikke kommer nogen lærer i dag, fordi jeg ikke har nogen, siger Hanne Larsen og tilføjer:
- Eleverne får nye lærere hele tiden. Men der er et hold, hvor de ikke har haft nogen underviser. Vi har ikke en fast lærerstab, der kan undervise på det rigtige faglige niveau. Det duer ikke, for det betyder, at eleverne hverken får det rette udbytte eller den rette læring.
Det stiller eleverne dårligt til eksamen. Det siger sig selv, men GUX Nuuk forsøger at kompensere for det ved at give eleverne flere undervisningstimer på den anden side af jul i håbet om at dække det bedre ind.
Andre gymnasier
Mariia Simonsen, medlem af Inatsisartut for IA, har mistænkt problemet i en rum tid: at landets gymnasier har svært ved at ansætte lærere til faget grønlandsk. Og det blev hun bekræftet i, da hun modtog et skriftligt svar fra naalakkersuisut om, hvor stort problemet er, og hvor det eksisterer.
- Det er kun på Campus Kujalleq (og GUX Sisimiut, red.), hvor der efter sigende ikke er mangel på lærere til faget grønlandsk. Det er jo dejligt, men alle andre steder er det et problem - især i Nuuk, siger hun.
- Vores sprog er helt unikt. Der er ingen andre i hele verden, der taler det, og gymnasiet er de år i ungdommen, hvor man bliver præget og ens dannelse bliver grundlagt. Det er virkelig vigtigt, at der er veluddannede lærere til faget, som kan give en inspirerende og faglig god undervisning.
Alarmklokkerne blinker
Foruden at belyse problemstillingen har Mariia Simonsen søgt svar på, hvad naalakkersuisut vil gøre for at fremme antallet af grønlandsklærere på gymnasierne. Til det skriver Aqqaluaq B. Egede (IA), naalakkersuisoq for uddannelse:
- Naalakkersuisut vil fortsætte med at investere i kvaliteten af vores uddannelsessystem samtidig med, at vi løbende adresserer samfundets behov og udfordringer.
Svaret imponerer ikke Mariia Simonsen. Tværtimod.
- Jeg synes i høj grad, at alarmklokkerne blinker som besat. Jeg kan kun opfordre naalakkersuisut til at tage hånd om det hurtigst muligt, så man ikke bliver nødt til at annullere eller helt lukke faget grønlandsk på et eller flere gymnasier. Situationen er uholdbar. Det kan vi som politikere ikke sidde overhørig.
Det skal absolut tages op i Kultur- og Undervisningsudvalget, understreger Mariia Simonsen, som varsler, at naalakkerusisoq vil blive kaldt i samråd.
