Landslægeembedet har indtil videre modtaget ni klager fra kvinder, der har oplevet at få prævention uden samtykke efter 1992, hvor Grønland hjemtog sundhedsområdet.

Det oplyser naalakkersuisoq for sundhed Mimi Karlsen (IA).

- Det er meget beklageligt, at kvinderne bliver behandlet uden deres samtykke. Det burde ikke ske, siger Mimi Karlsen.

Landslægeembedet opfordrede i december sidste år kvinder til at klage, hvis de har modtaget præventionsbehandling uden samtykke.

Det skete i kølvandet på det britiske medie BBC’s historie om fire kvinder i Grønland, der fortalte om at få prævention uden samtykke op gennem 00’erne.

En sag mellem læge og patient

På Mimi Karlsens kontor i Selvstyretårnet har spiralskandalen fyldt siden maj sidste år, hvor DR dækkede, hvordan tusindvis af grønlandske kvinder fik oplagt spiral i 1960’erne og 1970’erne som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.

Men hvor spiralskandalen udgjorde en klar strategi fra danske myndigheder, er de indtil videre ni sager om ufrivillig præventionsbehandling i senere tid enkeltsager, der skal behandles enkeltvis, understreger naalakkersuisoq for sundhed.

Mimi Karlsen, hvem har ansvaret for, at ni kvinder oplever at have fået ufrivillig præventionsbehandling?

- Det er patienten og lægen, der under konsultationen gerne skal være enige om, hvad det er, der skal ske. Og det er ikke sket i de her sager. Så må man klage over, at det ikke er sket, som man ønskede det.

Hvor kan ansvaret placeres for, at de her sager finder sted?

- Når vi tænker tilbage på det, der sker før 1992, hvor det er den danske stat, der systematisk har ønsket, at fødetallet i Grønland skulle langt ned, er det statens ansvar. Men efter 1992 har sundhedsområdet været vores eget ansvar, og der har det ikke været naalakkersuisuts plan, at vi skulle sætte fødetallet ned. Så det er ikke systematisk det, der er sket, siger Mimi Karlsen og tilføjer:

- De her sager er individuelle, og det er sager imellem læge og patient.

Hvor skal ansvaret placeres for, at der sker de her uoverensstemmelser imellem læge og patient?

- Nu har kvinderne sendt klager, og så tager man sagerne individuelt op. Der kom i 2001 en lov om informeret samtykke for, at det her ikke skulle ske. Den lov betyder, at både patienten og lægen skal være enige om, hvad der skal ske med patienten. Så på den måde er det under loven nu. 

Aldrig mere spiral

En af dem, som har oplevet at få spiral uden samtykke, er 28-årige Emma Kuko.

I 2019 fandt lægen nemlig en spiral, som Emma Kuko ikke anede, at hun havde.

- Det var selvfølgelig en helt forfærdelig dag, og jeg kunne ikke stoppe med at græde. Nu ved jeg i hvert fald, at jeg aldrig skal have spiral igen, sagde Emma Kuko i januar til KNR.

Det eneste tidspunkt Emma Kuko kan komme i tanke om at have fået spiral er i forbindelse med en abort i 2010.

Dermed havde hun spiral i ni år – uden at vide det, mener hun selv.

Men det er ikke kun i Emma Kukos erindring, at spiral ikke er til at spore. Heller ikke hendes journaler, som KNR har set, nævner spiral med ét ord, før den blev fundet i 2019. 

- Nu taler jeg om det i dag, og så ved jeg, at de næste par dage kommer vreden tilbage. Det kan være svært at styre, fortalte Emma Kuko.

Informeret samtykke

Mimi Karlsen understreger, at det er vigtigt med informeret samtykke fra patienten i al behandling i sundhedsvæsenet. Det meddeler Landslægeembedet også ud til lægerne, siger hun.

Kommer der en politisk indsats fra Naalakkersuisut i forhold til at sikre, at præventionsbehandling fremover ikke kommer til at foregå uden samtykke?

- Som jeg siger er det individuelle sager, som bliver behandlet individuelt. Det er vigtigt at påpege, og det kan vi som Naalakkersuisut sige, at vi igennem Landslægeembedet meddeler ud til lægerne, at de altid skal huske et informeret samtykke, og det er vigtigt i alle sager, siger Mimi Karlsen.

Naalakkersuisut og den danske regering blev i september sidste år enige om at igangsætte en udredning efter spiralskandalen.

Udredningen skal afdække den praksis, der har været i forbindelse med svangerskabsforebyggelse af grønlændere fra 1960 frem til og med 1992, hvor Grønland overtog sundhedsområdet.

Vil Naalakkersuisut åbne op for, at man i udredningen inkluderer de klager, der er kommet efter 1992?

- Naalakkersuisut vil tage sagerne enkeltvis. For det er enkeltpersoner og enkeltpersoners klager, så de bliver behandlet som alle andre klager inde for sundhedsområdet, siger Mimi Karlsen.

Det er Landslægeembedet, som skal behandle klagerne om ufrivillig præventionsbehandling i senere tid. 

Nogen af klagerne kan dog være forældede. Det oplyste Landslæge Henrik L. Hansen til KNR i februar.

Hvis det er tilfældet, vil de forældede klager blive indbragt for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn i Danmark.

- Såfremt der fremsættes kritik af de involverede læger vil det kunne have konsekvenser for de pågældende, skrev Landslægen i et skriftligt svar til KNR.

Konsekvenserne vil helt afhænge af, hvad der kommer frem ved behandlingen af sagen, skriver Landslæge Henrik L. Hansen.